Ardnamurchan Whisky
Skotsk Highland whisky fra ArdnamurchanArdnamurchan er et skotsk whisky destilleri, som har hjemme på den 130 kvadratkilometer store halvø med samme navn ved Lochaber i det skotske højland. Historien i området er rig og spændende, og det samme er historien bag Ardnamurchan destilleriet som i dag er ejet af Adelphi og officielt grundlagt i 2014.Destilleriet har nemlig rødder helt tilbage til 1826, hvor Charles og David Gray byggede Loch Katrine Adelphi Distillery på kanten af River Clyde i The Gorbals lidt syd for Victoria Bridge i Glasgow. Det blev hurtigt et af de største destillerier i Skotland, men i 1906 fik det hele en brat afslutning, da en de de kolossale washbacks i destilleriet kollapsede og en flodbølge af alkohol strømmede ud i de naboliggende gader. Det resulterede på tragiske vis i dødsfald, og produktionen af whisky blev omgående indstillet i kølvandet på katastrofen som blev kaldt The Great Gorbals Disaster. Herefter blev det aldrig det samme igen, og i 1971 blev Loch Katrine Adelphi destilleriet revet ned. Jamie Walker, som var oldebarn til Archibald Walker, en tidligere skotsk landsholdsspiller i rugby og direktør for Distillers Company Ltd. i 32 år, genoplivede Adelphi-navnet som en selvstændig tapper i 1993 og fremstillede et begrænset antal sjældne, topkvalitets malt whiskyer. Små 20 år senere, i 2004, kom der ekstra skred i tingene hos Adelphi, da Alex Bruce tilsluttede sig Adelphi og begyndte at slå navnet fast blandt whisky connoisseurs verden over. I 2007 var efterspørgslen på Adelphi-whiskyer igen så stor, at man påbegyndte processen med at opføre et nyt destilleri. Det stod færdigt i 2013 i Glenbeg på Ardnamurchan halvøen i det nordvestlige Skotland og fik navnet Ardnamurchan Distillery. I juli 2014 åbnede destilleriet officielt, og i 2016 kunne man præsentere den første whisky, nemlig Ardnamurchan 2016 AD, som kun blev lavet i 2500 eksemplarer og som blev udsolgt overnight. |