Mosgaard Single Cask Peated & Spicy Økologisk Single Malt Dansk Whisky 50 cl 60,8%
Udgivet for at fejre Mosgaards 6 års jubilæum. Jes Mosgaard siger om denne whisky: "1. marts 2016 tændte vi op for vores spirit still for første gang, og fyldte det første fad på Tanghavevej i Oure. I løbet af de sidste 6 år har vi raffineret smagen og vores udtryk til at kunne lave whisky der har vundet mange internationale konkurrencer, og vi bliver stadigt mere eksperimenterende. Single Cask Peated & Spicy er vores seneste udtryk, hvor vores peatede New Spirit først har lagret på Ex. Bourbon Quarter casks, og derefter fået en cask finish på Europæisk Virgin oak. Det er ikke en ukendt metode for Mosgaards peatede whisky - men lige præcis dette fad har givet noget helt ukendt. Whiskyen er blevet meget mørk - grænsende til at være kastaniebrun, og har fra den europæiske eg fået nogle kraftige pebrede noter, sødme som i mørk kakao og en afslutning som Engelsk lakrids, noget som vi aldrig har oplevet før, og derfor en rigtig spændende fejring af vores 6 års Jubilæum med kedlerne." Der er produceret 128 flasker
Destilleri: Mosgaard
Navn: Peated & Spicy
Årgang: Bottled: 1. marts 2022
Alder: NA
Land: Danmark
Type: Single Malt Dansk Whisky
Alc. styrke: 60,8 %
50 cl.
Andet: Økologisk