Mackmyra whisky Mackmyra destilleriet ligger en times kørsel nord for Stockholm, Sverige. Lige uden for Gävle, midt i skoven ligger destilleriet der blev grundlagt i 1999. Det var fire unge ingeniørstuderende der, under en skiferie til Sälen, fik den gode ide, at de ville producere whisky i Sverige. I dag er der ingen af dem der kan huske, hvem der fik ideen, men realiseret - det blev den. Herved blev destilleriet startet i den lille by Mackmyra, hvor de lejede sig ind hos familien Klingbergs’ jord, hvor man også kunne købe korn. Mackmyra er i dag stadig ejet af de 4 grundlæggere, familien Klingberg og resten er noteret på Nasdaq børsen i Stockholm. En udfordring ved at starte et whisky destilleri er ofte, at få nok kapital, da whisky jo skal lagre en del år før den kan sælges. Løsningen blev at benytte små 30 liters fade, der blev solgt til svenske whiskyelskere, hvorved de blev fadejere. Fordelen ved dette var, at der var kapital fra første dag, samt at whiskyen hurtigere modnes ved mindre fade. I begyndelsen var det primært sherry eller bourbonfade man kunne vælge, men efterfølgende kom svensk eg til, der giver en kraftigere fadsmag til whiskyen. En smag der kan være for meget for nogen, hvorfor det seneste er gravityfade; selve fadet er sherry og enderne i svensk eg, så man opnår det bedste fra begge verdener. Fadene bliver fremstillet i Sverige og mættes med sherry, der sendes fra Jerez. I dag har mere end 15.000 købt deres eget fad hos Mackmyra. Mackmyra blev hurtig en succes og svenskerne var vilde med whiskyerne. Selv da de blev listet på Systembolaget i begrænset antal, lå folk i kø for at købe fra destilleriet. De er sidenhen vokset til at være et rigtig destilleri, der er på niveau med de førende skotske, både hvad kvalitet og kapacitet angår. I 2008 flyttede destilleriet fra Mackmyra sydpå, hvor der blev bygget et stort og moderne destilleri med en kapacitet på omkring en million flasker årligt. Et destilleri på syv etager, hvor der er tænkt på at gøre processen mere smidig og udnytte energi på bedst mulig vis. Det betyder, at man nu bruger 50% mindre energi end hidtil i produktionen og der er stort set intet spild. Der produceres omkring 600.000 flasker årligt, hvor omkring 80 % sælges i Sverige. Derudover er salget primært til Tyskland, Frankrig, Belgien og Danmark. Whiskyen der produceres på Mackmyra bliver lagret fire forskellige steder i Sverige. Whiskyen i fadene bliver påvirket af omgivelserne. Kort fra hvor Mackmyra ligger destilleriet Bodås Gruva, en grotte hvor whiskyfadene som noget helt unikt bliver lagret 50 meter under jorden. Der er luftfugtigheden omkring 96 %, og temperaturen stort set konstant året rundt. Det svarer til en fordampning på lige omkring de 2 % årligt. Det andet lager ligger sprængt ud af Gråbjerget ved Fjädarholmarna, omkring Stockholms indløb. Det tredje ligger på den svenske vestkyst ved Smögen, samt det fjerde der ligger ved Häckaberga Slot mellem Malmø og Ystad. De har forskellige whiskyer, der rækker over en basis whisky og to serier. Topserien er de whiskyer der har lagret længst og kaldes Moment. Her blandes størrelser på fade samt typerne af fade, så der både bruges sherry, bourbon og svensk eg. Den anden serie er også blends, men mere kommerciel og altid fortynder til 46,1 %. En serie med større volumen. |