Quinta da Fonte Soute er ejet af det kendte Symmington Family Estates, der en af verdens førende producenter af premium portvin, den førende vingårdsejer i Douro-dalen og en af de bedste portugisiske vinproducenter. Quinta da Fonte Souto er Symington-familiens første ejendom uden for Douro-regionen. Du har måske hørt om Symington andetsteds fra. Familiens ejer nemlig også den aldeles fremragende portvinsproducent Graham's. På Quinta da Fonte Souto koncentrerer man sig dog mere om klassisk vin. Vinhuset ligger i Portalegre, tæt på bjergkæden São Mamede, som begunstiger vinrankerne med et køligere klima, end man normalt kan forvente af regionens meget varme vejr. Vinhuset råder over 43 hektarer vinmarker, som primært er beplantet med Aragonês, Alfrocheiro, Trincadeira, Alicante Bouschet, Syrah og Cabernet Sauvignon. Her vokser også en del kastanjetræer, som har givet inspiration til navnet – ’souto’ betyder et trædækket område beplantet med netop kastanjetræer. |