Hunter Laing Whisky Hunter Laing & Co. er en klassisk aktør, der i generationer har arbejdet med at producere blends, og dermed har haft gode og sikre forsyninger af både grain- og maltwhisky fra flere forskellige producenter. Familievirksomheden har stort lager af både ung og gammel whisky, og kan dermed selv vælge hvad de ønsker at bringe på markedet i deres forskellige serier. Firmaet aftapper hver måned massevis af fade, hvoraf mange er single cask aftapninger. De lagerfører således massevis af aftappet whisky, som deres importører rundt om i verden kan plukke af, og dermed sammensætte et stort og varieret sortiment. Der udsendes løbende små prøveflasker på de aftappede whiskyer, således at importørerne selv kan udvælge netop de aftapninger, som de selv bedst synes om, og som passer til et givent marked. Hunter Laing & Co. er en af de store og velrespekterede private aftappere, og de er også nu selv blevet destillatører med åbningen af destilleriet Ardnahoe på Islay i 2019 |