Waterford Whisky
Waterford Irish Single Malt WhiskyHos Waterford Distillery producerer man irsk whisky ud fra samme filosofi som de bedste vinproducenter i verden. Man forstår og anerkender ganske enkelt den irske byg som man forstår og anerkender vindruerne i vinens verden. Waterford Distillery laver altså terroir-drevet whisky med fokus på bygmaltens naturlige karakter, og i deres portefølje findes i alt tre serier; Single Farm Origin, Arcadian og Cuvées.Bag Waterford Distillery står whiskylegenden Mark Reynier som tidligere var CEO hos Bruichladdich Distillery – et destilleri som han, sammen med en gruppe af private investorer, erhvervede sig tilbage i 2000 fra Whyte & Mackay for seks millioner pund. 12 år efter solgte de destilleriet til Remy Cointreau for intet mindre end 58 millioner pund. Mark stemte imod salget af Bruichladdich og i 2015 startede han derfor endnu et ambitiøst projekt; Waterford Distillery. Waterford Distillery producerer noget af det mest spændende whisky som findes på markedet. De har en helt unik tilgang til whiskyproduktion som virkelig smages. Producenten har allerede høstet flot omtale fra de store whiskyanmeldere, hvor særligt 90 points fra whiskyoraklet Serge Valentin (Whiskyfun.com) skal nævnes; ”Extremely impressive, and I mean it. And it's not all about cask magic.” |