Girvan Whisky
Girvan Single Grain Skotsk WhiskyEn hyldest til fanden-i-voldskhed og teknik.Af J. Nedergaard Det er nu halvtreds år siden de allerførste nydestillerede dråber fra Girvan destilleriet blev lagt på fade. Fadene, nr 1, 2 og 3 fra 1964, ligger der faktisk endnu - på en hylde i et såkaldt ”racked warehouse” – et lager med jordgulv hvor fadene ligger på hylder af metal. Ikke mange har besøgt dette sted, endsige hørt om det, trods det at det måske er det grimmeste destilleri i Skotland. Men døm aldrig en bog på sit omslag, eller et destilleri på sit udseende, for Girvan er trods sin anonymitet i offentligheden anerkendt i whiskybranchen som en whisky man bare må have fingrene i for at kunne præstere en ordentlig blended whisky – for Girvan er ikke et malt whisky destilleri. Girvan er et grain whisky destilleri – et destilleri, der nærmest står som monument for en skotsk families kamp mod de store. Juledag 1963 Skru tiden tilbage til juledag 1963. De første dråber løber af den nye kedel. Egentlig var det før man havde planlagt det, men Glenfiddich, der ejes af samme familie, havde også destilleret for første gang Juledag 76 år tidligere i 1887. Og hos Girvan stod alt klart i midten af december 1963, bortset fra bødkeriet, hvilket betød at juledestillationen ikke kunne blive lagt på fade før i det nye år – i 1964. Men historien begynder endnu længere tilbage. 26 årig direktør William Grant Gordon, barnebarn af Glenfiddichs grundlægger William Grant, fik to sønner. Først Charles i 1927, og fire år senere Alexander. Allerede som 6 årig fortalte Charles sin elskede far, at han også ville være whiskydestillatør, nøjagtig ligesom faren. Meningen var, at både Charles og Alexander skulle arbejde sammen med faren indtil han trak sig tilbage. Men William Grant Gordon døde i en alder af blot 53 år i 1953, og to uger senere var den blot 26 årige Charles blevet direktør for et familiefirma bestående af to whiskydestillerier og whiskyen Grant’s. Som støtte havde han sin 22 årige bror. Nytænkende De havde begge arbejdet på Glenfiddich som en del af deres fars plan om at ”finde ud af hvad fanden der foregår”. Charles havde endda arbejdet på Linkwood og North British destillerierne og hos et moderne malteri, men de var slet ikke forberedt på at overtage en virksomhed i deres unge alder. Over de næste år fik de sat sig ind i forretningen, og de relancerede i den forbindelse Grant’s i en ny og anderledes flaske. Den var trekantet – noget man aldrig havde set i branchen før. Den nye designede flaske gav Alexander og Charles blod på tanden. Så meget at de besluttede, at Grant’s skulle på TV. Igen, ganske nytænkende. De unge mænd brød dog dermed, ganske uforvarende, en ”Gentleman’s Agreement”, en ikke nedfældet aftale mellem destillatørerne i Skotland om ikke at gå på TV. Så bygger jeg sgu mit eget Det gjorde Distillers Company Limited (DCL) brødrene opmærksom på. DCL var 1960ernes største whiskyfremstiller med mærker som Johnnie Walker og Black & White, i dag kaldet Diageo, verdens absolut største spiritusfremstiller. DCL var nemlig leverandør af grain whisky til familien Grant’s blendede whisky. En blended whisky kræver både grain whisky, kornwhisky lavet af hvede eller majs, og malt whisky lavet i kobberkedler af maltet byg. Charles Grant Gordon strittede imod, og talte med sin bror om, at han ikke syntes DCL skulle blande sig i familiens forehavende. Da DCL begyndte at skrue på prisen for grain whisky leverancerne, og siden truede med ikke at forlænge leveringskontrakten, blev det for meget for Charles. Han satte hælene i og sagde ”Så bygger jeg sgu mit eget”. Men et graindestilleri er ikke sådan lige at bygge. Det er meget mere kompliceret end malt destillerier, og normalt vil det måske tage 18 – 24 måneder at bygge. Med Charles som indpisker lykkedes det at gøre på blot 8 måneder. Fra TNT til whisky Han fandt et sted i det sydlige Skotland, hvor der var masser af vand, nem adgang til kornleverancer, og god arbejdskraft. Han købte området hvor Girvan står i dag, og inkorporerede nogle af de eksisterende bygninger, samtidig med at han fik fjernet rester af tidligere produktion på stedet. TNT! Der var tidligere blevet fremstillet sprængstoffer og ammunition. Charles boede i en campingvogn på matriklen mens byggeriet stod på, og han cyklede hver dag frem og tilbage og indpiskede entusiasme og fanden-i-voldskhed – og når det ikke hjalp havde han en flaske whisky med. Det siges at der blev brugt 1500 flasker whisky på bygningen af Girvan. Cyklen? Entreprenørerne havde et had-kærlighedsforhold til Charles, så cyklen blev kidnappet og svejset til toppen af et gæringskar. Men trofastheden overfor entreprenørerne og deres midlertidige ansatte på projektet fortsatte, så da der skulle ansættes folk til produktionen var det mest naturlige for Charles at tilbyde at ansætte dem der havde været med til at bygge destilleriet – ”de vidste jo hvordan det fungerede”. Han grundlagde malt whiskyæraen I dag er forholdet til DCLs efterfølger, Diageo, normaliseret, og man sælger eller bytter fade med hinanden, men tilbage i tredserne var bygningen af Girvan destilleriet ikke nok for Charles. Under sine mange udlandsrejser, havde han noteret sig, at der måske kunne være en mulighed for at eksportere malt whisky. Malt whisky var det kraftfulde whisky man drak i byerne omkring destillerierne, og brugte til at komme i blended whisky, men Charles mente, mens andre grinte af ham, at malt whisky ville være fremtiden. I 1962 kom Glenfiddich i den grønne trekantede flaske for første gang (så man kunne se at den var i familie med Grant’s), og året efter begyndte man at eksportere, både til England og USA, og resten er vel nærmest historie, for verdens største malt whisky – der stadig ejes af samme familie. Grant’s er i dag verdens tredje største blended whisky efter Johnnie Walker og Ballantine’s. Grain whisky – det nye sort? Charles døde i december 2013, og han var aktiv til det sidste. Han ville være stolt over, at familien Grant, nu den 5. generation, endnu engang går forrest, og lancerer Girvan som en single grain whisky. Grain whisky har hidtil kun været brugt som en bestanddel i blended whisky, eller som sjældne nicheaftapninger, men familien Grant mener altså at der er potentiale. Og noget kunne tyde på de har ret. For kort tid efter de første flasker kom på markedet i Storbritannien, kunne Diageo fortælle at de lancerer Haig Club – en cool single grain whisky for de unge. Og hvordan signalerer man det? Man hyrer naturligvis David Beckham, tidligere fodboldspiller og stilikon gift med Victoria (et andet stilikon) – og man har også lavet kontrakt med Simon Fuller, kendt som Spice Girls bagmand og grundlægger / dommer i Pop Idol konkurrencerne som præger mediebilledet overalt i verden. Girvan og Grant familien har langt fra samme budget. Det må være smagen der skal tale når de to forskellige varianter bliver lanceret i løbet af sommeren. Elegance, smag og teknik Den ene er 25 år og har det fulde navn The Girvan Patent Still 25 Years Old Single Grain Whisky, destilleret i den oprindelige patent kolonne keddel, der har fået sit eget ”romantiske” kælenavn ”No. 1 Apps”, der betyder ”apparat nummer 1”. Apparat? Jo, for der er ikke tale om en keddel i traditionel forstand, den gængse løgformede keddel i kobber. En almindelig kobberkedel destillerer i portioner i modsætning til et kolonnekeddel, der destillerer kontinuerligt. Man sender altså øl lavet på hvede (normalt) ind i kedlen, som egentlig består af to høje kolonner af rør og plader, som varmer væsken op og nedkøler den adskillige gange internt. En langt mere effektiv destillation, som fjerner flere tunge smagsstoffer. Dermed er den ideel til brug i blended whisky. Fordi færre af de tunge smagsstoffer betyder hurtigere lagring og det betyder samtidig at grain whiskyen ikke overdøver den karakteristiske tyngde som malt whisky bibringer. Hvis en blender var en kunstmaler, ville grain whisky være en grunder på lærredet, mens malt whiskyerne ville være paletten af farver. Stille som en vuggevise Men hvorfor så drikke grain whisky? Fordi for sig selv er grain whisky undervurderet elegant og genial. Den har ikke samme kraft som malt whisky, men derimod en insisterende elegance. Den er langt lettere at drikke, men samtidig mere udfordrende, fordi man udfordrer tungen på en helt anden måde – tungen skal søge, ikke overfaldes. Hvis malt whisky er høj musik, hvor ensidig røget whisky er som at råbe til dødsmetal, er grain whisky som en vuggevise. Smagsmæssigt er grain whisky det tredje hjørne i en trekant, hvor malt whisky og bourbon er de andre to hjørner. Destillationsmetoden minder lidt om bourbon-destillation, men fordi lagringen foregår i Skotland i modsætning til det meget varme / kulde fluktuerende Kentucky, er smagen langt mindre ”in your face”. For kendere, cocktailbarer og… Girvan 25 års er lagret på amerikansk hvideg, og har en fortryllende karakter af vanilje, toffee, honning og karamelliseret frugt. Den aftappes ufiltreret ved 42% og koster i Danmark omkring kr. 2500,- . Er det uden for pengepungens rækkevidde kommer der heldigvis også en anden variant til omkring kr. 500,-, stadig ved 42% og ufiltreret. The Girvant Patent Still No. 4 Apps. Altså fra den fjerde keddel, der blev installeret hos Girvan – i øvrigt en patenteret keddel, der bruger vacuum, som en del af destillationen. Det giver en mere let og frugtagtig whisky, der bedst af alt beskrives med det engelske ord ”crisp”. Prøveaftapninger er allerede blevet et hit til cocktails i London’s cocktailbarer, men er nærmest skræmmende nem at nyde for sig selv. Grain whisky er kommet for at blive. Girvan – hvor curlingstenene kommer fra. Vil man ved selvsyn observere hvor grimme men funktionelle grain destillerier er, så er de så godt som umulige at besøge, desværre. Enkelte har dog fundet vej til Girvan, for i baghaven ligger det lille Hendrick’s Gin destilleri, der destillerer portioner på blot 450 liter af gangen. På samme matrikel som Girvan byggede man i 2007 et nyt malt destilleri, der fik navnet Ailsa Bay, opkaldt efter bugten ved Girvan. I bugten ligger øen Ailsa Craig – øen hvor skotske curling sten kommer fra. |