DinWhiskyGuide Magasinet
DinWhiskyGuide MagasinetVi synes at de mange whiskyinteresserede fortjener et magasin skrevet på dansk. Et magasin som også går lidt tættere på vore egne nye danske whisky destillerier. Der er efterhånden også mange som interesserer sig for rom og de skal heller ikke snydes. Så et godt mix af disse to ædle spiritusser bliver essensen i vores magasin. Med dette magasin vil vi fortælle om de nye tiltag, de mange ideer og hvad det er der får de entusiastiske whiskyelskere til at kaste sig ud i store investeringer og lige så store udfordringer.Vi følger med i tilblivelsen af deres whisky og vurderer de allerførste dyrebare dråber. Vi vil guide nye whiskyinteresserede med en gennemarbejdet trin for trin whiskyskole, og vi vil fortælle om alt, hvad der er værd at fortælle om whisky, gamle traditioner og nye tiltag. Vi vil lave reportager fra hele Skandinavien, Skotland, Irland, USA, Japan. Vi vil forsøge at komme rundt i hver afkrog af verden som laver whisky. Et seriøst smagepanel vil i hvert nummer blindsmage en række whisky og rom produkter og komme med deres uforbeholdende mening. Rom entusiasterne tages med på en tur rundt i verden. Vi ser på produktionsmetoderne, fadenes betydning, og de forskellige stilarter. Jamaica, Guyana, Trinidad & Tobago, Martinique og Guadeloupe, for bare at nævne nogle. Vor vision med Whisky & rom er at være med til at opdage, bidrage, at være nysgerrige og forhåbentlig bringe mange gode nærværende og interessante artikler om whisky og rom fra hele verden. Så glæd jer, kære læsere og tag med på denne spændende rejse. God læselyst! |