cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Bodegas Gutierrez

   

Bodegas Gutiérrez Colosía

Bodegas Gutierrez
Gutiérrez Colosía, etableret i 1838, ligger i byen El Puerto de Santa Maria, lige ved bredden af floden Guadalete. I dag er det den eneste tilbageværende bodega med denne unikke beliggenhed, som er essentiel for lagringen og produktionen af Sherry. Det perfekte miljø med høj luftfugtighed og stærk havbrise skaber en aktiv "flor" af mikroorganismer, som udvikler sig på vinens overflade i tønden, og som er nødvendig for den biologiske ældning af vinen til Fino-stadiet. Denne proces tilføjer de unikke og enestående aromaer, som er karakteristiske for en ægte Fino Sherry.

Kvaliteten af vinene fra Bodegas Gutiérrez Colosía sikres af en omhyggelig lagringsproces kaldet "Criaderas y Soleras". Juan Carlos Gutierrez er ansvarlig for produktionen på den imponerende gamle ejendom. Gennem generationer har Gutiérrez Colosía primært produceret Sherry som leverandør til meget større bodegas. Imidlertid besluttede familien i 1997 at blive uafhængige og tappe deres egne produkter, hvilket hurtigt blev en enorm succes. Således går familien imod trenden med lukninger af gamle respekterede Sherry-huse.
    • Bodegas Gutierrez Colosia Cream 75 cl 18%
      Varenr.: 22227222-893
      Bodegas Gutierrez Colosia Cream 75 cl 18%

      Bodegas Gutierrez Colosia Cream - Sød og lækker dessertsherry, der oprindeligt er produceret som Oloroso Sherry, blot tilsat den helt søde Pedro Ximénez. En flot, lækker og delikat Sherry, der skal sættes til søde sager. Farven er flot mahogni med et gyldent skær. I næsen fornemmes koncentrationen fra Olorosoen, men Pedro Ximénez pirrer sanserne, og får munden til at købe i vand. Smagen er fed, sød og intens. Eftersmagen har en lækker sødmefuld afslutning, og en fin længde.
      • 1stk.á
        199,00DKK
    • Bodegas Gutierrez Colosia Palo Cortado Sherry 50 cl 22%
      Varenr.: 22227222-892
      Bodegas Gutierrez Colosia Palo Cortado Sherry 50 cl 22%

      Bodegas Gutierrez Colosia Palo Cortado - Denne fantastiske og oldgamle Sherry, startede egentlig sit liv som Amontillado for mere end 50 år siden. Dengang blev den stillet til side i vineriet, og har siden udviklet sin helt særlige karakter og fylde. Den dufter som en Amontillado og har smag og styrke som en Oloroso. Meget kompleks vin med en aroma af nødder, ristede mandler, mørk sirup, appelsin, krydderurter, tobak, citrus og smør. En kompleks vin med smagsnoter af sirup, linoleum, tobak og citrus
      • 1stk.á
        269,00DKK
    • Bodegas Gutierrez Colosia Oloroso 75 cl 18%
      Varenr.: 22227222-891
      Bodegas Gutierrez Colosia Oloroso 75 cl 18%

      Bodegas Gutierrez Colosia Oloroso - En knasstør Oloroso med en dybde, intensitet og en enestående cremet koncentration med ristede aromaer og orangeskaller. Et helt fantastisk glas Oloroso, som sherryelskere vil vide at værdsætte. Farven er flot mahogni med et gyldent skær. Smagen er fyldig og tæt, og vinen fornemmes fed trods sin tørre stil. Eftersmagen har en god og vedholdende længde. Frem med de store hvidvinsglas, og server vinen ved 13-14 grader. Så bliver det en vinoplevelse udover det sædvanlige. Server den til kraftige og stærke modne oste eller lufttørret skinke.
      • 1stk.á
        209,00DKK
    • Bodegas Gutierrez Colosia Sherry Moscatel Soleado 75 cl 15%
      Varenr.: 22227222-889
      Bodegas Gutierrez Colosia Sherry Moscatel Soleado 75 cl 15%

      Bodegas Gutierrez Colosia Sherry Moscatel Soleado - En meget sød og intens Sherry, der udelukkende er produceret på soltørrede Moscatel druer. En stor oplevelse - specielt som ledsager til gode og søde desserter. Ren slik for voksne. Vinen har en gylden mahognifarve. Smagen er fed, sød og intens men også med et lille velment bid, som giver vinen rygrad. Eftersmagen er lækker sødmefuld med en frisk frugtrig afslutning. En skøn dessertvin, som kan sættes til mange søde retter, som is, chokoladekager eller frugttærter. Vinen kan med fordel anvendes til gode oste. Skal serveres afkølet, helst lige fra køleskabet.
      • 1stk.á
        269,00DKK
    • Bodegas Gutierrez Colosia Sherry Fino 75 cl
      Varenr.: 22227222-888
      Bodegas Gutierrez Colosia Sherry Fino 75 cl 15%

      Bodegas Gutierrez Colosia Sherry Fino 75 cl 15% En tør og meget delikat Fino - Sherryens hvidvin. Farven er flot lysgylden og smagen er forfriskende tør og delikat. Fino sherry, når det er allerbedst. Denne delikate Fino er en god ledsager til mange forskellige fiske- og skaldyrsretter, eksempelvis røget ørred eller laks, østers, kaviar eller friske rejer. Det er samtidig en helt exceptionel god aperitifvin, ledsaget af lidt grønne oliven og salte mandler. Skal serveres afkølet, helst lige fra køleskabet.
      • 1stk.á
        135,00DKK
    • Bodegas Gutierrez Colosia Sherry PX Pedro Ximenez 75 cl
      Varenr.: 22227222-887
      Bodegas Gutierrez Colosia Sherry PX Pedro Ximenez 75 cl 17%

      Bodegas Gutierrez Colosia Sherry PX Pedro Ximenez er en fuldfed sød vin lavet 100% på druen Pedro Ximénez. En mørk og sød sherry med en rosinagtig næse og en dyb koncentration i smagen. Den er sød, fed og sveskeagtig i konsistensen. Vinen produceres på soltørrede PX-druer. En stor sherryoplevelse, der er velegnet til mange gode søde desserter.
      • 1stk.á
        269,00DKK