cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Tyrconnell Whiskey

   

Tyrconnell Single Malt Irsk Whiskey

Cooley Distillery et hestehoved foran 

Destilleriet Cooley galoperer stadig med fuld fart, og i den sidste måned af 2010 kunne destilleriet se afslutningen på året med en lang række medaljer og priser i hus


Det er ikke alene det iltre irske temperament, der præger produkterne fra Cooley, der er virkelig lagt hestekræfter bag, og sprinteren er da også opkaldt efter en ægte rød væddeløbshest. “Tyrconnell”.

 Alene bogstaverne giver fart, næsten som en hvirvelvind, og al energien er lagt på flasker, som atter og atter sprinter over målstregen. Hele fire guldmedaljer gik til whiskeyen, der bærer navnet “Tyrconnell”, nemlig Tyrconnell Single Malt, Tyrconnell 10 year Old Sherry Finish, Tyrconnell 15 year Old Single Cask og Tyrconnell 10 Year Old Madeira. 

Navnet Tyrconnell er ingen tilfældighed. Det er ikke uden grund, at whiskeyen har en farve som sin navnebrors lange flagrende gyldne hale, når hesten sprintede over målstregen ved Derbyet tilbage i 1876. Den adrenalin og hjertebanken, som ejeren og indehaver af Destilleriet Watts, Andrew A. Watt, må have følt, da hans yndlings hest gang på gang krydsede målstregen som nummer 1, er måske den samme han følte, da han første gang tappede en helt unik whisky. Forventningen til whiskyen var ikke ulig forventningen til hesten, hvor oddsene var 100 til 1. De skulle begge være vindere.

Amerikanerne aflivede whiskeyen Tyrconnell
Amerikanerne var vilde med den irske whiskey Tyrconnell, og whiskyen var så afgjort Watt’s flagskib i det nye land. Gamle billeder fra før 1920, hvor forbudstiden startede, afslører kæmpe reklameplakater på Yankee Stadium i New York, visende Tyrconnell whiskey med derbyhingsten på etiketten. Men intet i USA - og slet ikke alkohol, varer evigt, for religiøse bevægelser satte tingene i kog, og Kongressen indførte spiritusforbud den 16.januar 1920. Det var ganske enkelt forbudt at købe, sælge, fremstille eller transportere vin og spiritus.

Forbudstiden varede i hele 13 år, til 5. december 1933, men allerede i 1925 måtte Andrew Watt fra Derry i Nord Irland smide håndklædet i ringen. Den manglende eksport til USA aflivede den ellers så afholdte irske whiskey Tyrconnell.

Vækket fra de slumrende
Energien i navnet Tyrconnell rørte igen på sig i 1987. Denne gang var det John Telling, der kunne mærke adrealinen, hjertebanken og spændingen ramme ham som en hvirvelvind. Han måtte ganske enkelt starte et destilleri. Han valgte at lægge det i de grønne bølgende bakker ved Cooley, ca. 90 kilometer nord for Dublin. Allerede i 1989 var stilen lagt. Det første whiskey blev destilleret, og året efter udvidede han med også at lave grain whiskey. Det gav nu muligheden for at kreere helt egne blended whiskies og single malts whiskey. Tyrconnell whiskeyen var genoplivet med fordums målrettethed. En sand vinder. Den er dobbeltdestilleret og vrinskede med endnu mere energi og fylde.
    • Tyrconnell Double Distilled Irish Single Malt Whiskey
      Varenr.: 22227865479-1106-197280346
      Tyrconnell Double Distilled Irish Single Malt er en prisvindende klassik whiskey. Whiskeyen har alle de forventelige karakteristiske træk af en traditionel whiskey, men ved at have en blød tekstur, som en ægte Tyrconnell adskiller den sig fra mængden. Derudover består noterne af en skøn kombination af citrus, honning, karamel, vanilje, appelsin og et diskret hint af chokolade.

      Destilleri: Tyrconnell
      Alder: NA
      Type: Double Distilled Irish Single Malt Whisky
      Alc. styrke: 43 %
      70 cl.
      • 1stk.á
        269,00DKK
    • Tyrconnell 10 år Sherry Finish Single Malt Irish Whiskey 46%
      Varenr.: 22227865380-0
      Tyrconnell 10 år Sherry Finish Single Malt Irish Whiskey 46%

      Lagret på amerikansk eg i næsten ti år, med afslutning de sidste måneder på sherryfade. Det er Master Distiller Noel Sweeney, der dufter sig frem til den perfekte balance.

      Den må ikke drukne i sherrysmagen, men skal opnå en elegant afrunding. Bedre kan det ikke gøres. Whiskeyen aftappes ved 46%, uden at den er blevet koldfiltreret. Det betyder bedre bevarelse af smagsnuancerne, men også at whiskeyen kan blive uklar ved tilsætning af vand.

      Destilleri: Tyrconnell Sherry Cask
      Alder: 10 år
      Type: Single Irish Malt Whisky
      Alc. styrke: 46 %
      Un-chillfiltered
      70 cl.
      Andet: Irsk whiskey med metal gaverør.
      • 1stk.á
        599,00DKK