Det første stop er omkring hvorvidt en rom er rom og hvornår det er spiritus baseret på rom. Der har førhen været nogle regler inden for EU, som har været lidt mere brede og knap så indskrænkende, som de er blevet nu. I maj 2021 trådte der nemlig for alvor nye ændringer i kraft, som havde haft en justeringsperiode på to år, hvor alle rom producenter som sælger deres produkter inden for EU, havde muligheden for, at justere produktet, hvis det ikke stemte overens med de nye regler, eller ændre præsentationen af produktet så det reflekterer, at det ikke længere må betegnes som rom. Førhen måtte man afrunde smagen på en rom med op til 100 gram sukker pr. liter, det er dog blevet skåret helt ned til maksimalt 20 gram pr. liter. Er der mere end det, må det ikke sælges som rom, men derimod en spiritus baseret på rom. Det har ledet til, at der nu er sket ændringer på ellers meget kendte produkter, som før var solgt og markedsført som rom, men ikke længere er det, da de har valgt at beholde produktet som det er, i stedet for, at ændre på indholdet.
Et eksempel på en spiritus som før 2021 var rom, men nu ikke længere er det når det bliver solgt i EU, er Dos Maderas 5+5. Kigger man på flasker fra de lidt ældre batches, står der stort og flot på flasken, at der er tale om “Triple Aged Rum”, hvor der på de nye bare står “Triple Aged” og nede på den lille etikette foran, står der “Premium Caribbean Spirit”. Produktet er altså ikke længere markedsført som rom, men en spiritus som er baseret på rom. Tager vi en rejse til f.eks. Guyana finder vi en producent, navnligt Demerara Distillers Limited, som har taget den anden beslutning, nemlig at ændre på produktet fremfor etikken, og også i en stor grad faktisk. Der er der nemlig markant blevet nedsat på mængden af sukker i deres El Dorado serie af rom, hvor deres 12 års er gået fra cirka ~36 g/liter helt ned til ~6 g/liter, og deres 15 års fra ~37 g/liter ned til slet ikke at have noget tilsat og det er den samme historie med deres 21 års.
Når det så er sagt, omkring rom som er rom, og rom som starter ud med at være det, men bliver ændret til en grad, hvor det ikke længere er rom, hvad betyder det så for rom elskere landet over? Forhåbentligt betyder det en lidt større gennemsigtighed, og at det er en lidt mere skarp kategorisering af rom, som forhåbentligt også bliver kontrolleret lige så skarpt. Hvad gør man så, hvis nogle af ens yndlings flasker ikke længere er rom? Man køber dem selvfølgelig alligevel, er man vild med produktet, så er man det, hvad end der står rom eller ej, men samtidig er det også vigtigt, at have disse konsekvente regler for rom. Konsekvente regler og kontrol sikrer nemlig forbrugeren, og sørger for en mere regelmæssig og konsistent kvalitet.
Et andet sted som til gengæld kunne bruge lidt mere gennemsigtighed, er aldersangivelserne på etiketterne. Det er på trods af, at lovgivning i EU på det område er meget simpel og lige til. Kort og godt, de eneste gældende aldersangivelser er “Aged x Years” eller “x Years Old”, og det skal være en mindste alder, altså tallet skal reflektere det yngste komponent i flasken. Alt andet har ikke en juridisk bindende betydning i følge lovgivningen for rom inden for EU’s specifikke regler. Derfor skal man nogle gange lige forstå og kigge lidt på, hvad der egentlig står på etiketten af en flaske rom. Jeg tror efterhånden de fleste kender det, at der står relativt store tal på nogle etikker men egentligt ikke noget om alderen, men nærmere ting som “solera”, “aniversario”, “extra old” med flere. Betegnelser som ikke rigtigt har den store betydning for noget som helst når det kommer til alderen, om der så står 15, 23 eller 30 i nærheden af det. Det er ikke noget der gør forbrugeren klogere på, hvad indholdets alder faktisk er, og man kan vide sig sikker på, at det ikke er en mindste alder. Hvilket jo er ærgerligt i bund og grund, da det ville være super rart, hvis det helt generelt var lidt mere overskueligt, at vide hvad man bruger sine penge på.
Der er dog også andre former for alders indikationer, som ganske vidst måske ikke binder på samme måde som en aldersangivelse, det kan eksempelvis være vintage aftapninger, enten af et destilleri selv, eller af en uafhængig aftapper, som f.eks. Compagnie Des Indes, hvor man skriver årstallet for destillationen og årstal for aftapning, nogle gange med angivelse af måneder, af og til endda helt ned til præcis dato. Så er der også de forskellige betegnelser for mindste alder grupperinger på Martinique. Disse alders grupper for rommen binder ikke på samme måde som at skrive “Aged x Years” i EU’s øjne, men det gør de i Frankrig’s. Martinique har nemlig sine egne AOC godkendte betegnelser for alder, som for de AOC godkendte producenter er yderst bindende. Kort sagt så er det VO, som betyder at rommen har lagt på fad i mindst tre år, VSOP som betyder det har lagt på fad i mindst fire år, og til sidst XO som betyder det har lagt på fad i mindst seks år. Her har kært barn dog mange navne, da AOC reglerne godkender diverse ord for disse betegnelser. Her kan man dog regne med, at alderen altså også passer inden for de rammer AOC sætter, og man er lidt mere klar over, hvad man bruger sine penge på.
En sidste lille tommelfinger regel man kan have i tankerne, når det kommer til alderen på rom. Gammelt rom, lad os sige en aldersangivelse på 23 år, er ikke billigt, og er med overvejende sandsynlighed ikke lige noget man finder til 4-600 kroner.
Jeg vil runde af med, at give lidt smags- og gennemsigtighedsindtryk på en rom, og to spiritus baseret på rom, som førhen har været markedsført som rom. Navnligt den velkendte Plantation XO 20th Anniversary, den før nævnte Dos Maderas 5+5 og til sidst Millonario 15 Reserva Especial.
Plantation XO 20th Anniversary 40%
Plantation Rum er et firma som godt må få lidt ros her, fordi selvom man kunne have ønsket sig, at der stod mere på flasken eller kassen, så er der faktisk meget information at hente om denne rom. Kigger man på Platation’s egen hjemmeside står der nemlig følgeinde: Rommen er på 40%, fra Barbados, ligesome det er angivet på flasken, men også at fermenterings processen er tre til fem dage, destilleringen forgår på dobbelt kolonne kedel og pot still, at lagrings processen består af 8-15 år i tropisk klima, samt 2-10 i kontinentalt klima, på et udvalg af forskellige fade, bl.a. Plantation’s signatur brug af Ferrand Cognac fade. Ydermere får man også at vide, at rommen har et indhold af flygtige organiske forbindelser på 210 g/hl rent alkohol, og at der til sidst er tilsat 20 g/l sukker, samt 0-0,1% karamel farve.
Næsen bærer et tydeligt sødligt præg, vanille, kanel og karamel. Meget lette noter af kokos, hvilket jo kan være typisk for Barbados, og der er ingen tvivl om at det er meget blødt, en del sødt men også en smule anonymt i næsen. Måske en smule honning, af og til et let, meget let, blomstret strejf.
Paletten er sød, man fornemmer tydeligt at der er doseret med den maksimalt tilladte mængde af sukker, og det lægger måske også en let dæmper på de mere delikate nuancer, den er meget let, rund og det er ikke så sært, at det er et start punkt for mange, og at mange er rigtig glade for netop denne rom. Kokosen går igen, sammen med bløde frugt noter, en smule mango, måske en lidt mælkechokolade agtig smag, ikke særligt overdøvende, cremet, og man kan da også ane cognac fadet, i forbindelse med en delikat smag af wienerbrødsdej.
Eftersmagen er meget let og ikke super vedvarende, frugtig og meget blid.
Dos Maderas 5+5 40%
Denne spiritus baseret på rom, er en sammensætning af destillater fra Guyana og Barbados, som hver er tropisk lagret, fem år, i deres respektive lande. Herefter bliver de fragtet til Spanien, hvor det bliver lagret tre år på Palo Cortado sherry fade, og til sidst to år på Pedro Ximénez sherry fade. Det giver en alder af ti år, og i det mindste så ved vi da, hvor gammel denne spiritus er. Det havde været en bonus, hvis det også var oplyst, hvor meget sukker der er tilsat.
Næsen er uden tvivl meget blød, rund og sød, med en tung sherry indflydelse. Man kan godt fornemme, at et af komponenter er destillat fra Guyana, men det er også meget afdæmpet, det samme gælder Barbados. Første indtryk er rosiner, sammen med en let vinøs fornemmelse, efterfulgt af en smule meget sød lakrids, og en anelse mælkechokolade.
Paletten er sød, meget blød, forholdsvis fyldig men også ret anonym. Der sker ikke det store udover de meget dominerede sherry noter. Der er faktisk så stor indflydelse fra sherry lagringen, at det nærmest overdøver karakteren af destillaterne fra Guyana og Barbados. Det smager faktisk mere af sød dessertvin, end de rom destillater som spiritussen er baseret på.
Eftersmagen er hovedsagligt præget af rosiner og et sødt vinøst indtryk, meget som hvis man havde drukket sherry.
Millonario 15 Reserva Especial 40%
Denne spiritus kommer fra Peru, og har før været under navnet Ron Millonario, men på de nye etiketter er Ron fjernet, da produktet ikke længere må markedsføres som rom. På deres hjemmeside er det også rettet til, at der er tale om en “Spirit Drink” og ikke rom. Dette er dog et godt eksempel på, hvordan man ikke bør lave en produkt etikette, samt et eksempel på, hvor dårlig producenten er til, at informere om, hvad man egentlig køber. Det 15 tal der står på etiketten har nemlig ingen relevans til noget, og det er heller ikke uddybet på deres hjemmeside, hvad de mener med tallet og “Reserva Especial”. Man er altså således en smule blind når man køber dette produkt.
Næsen har en let skarphed, som ikke skyldes alkoholsprocenten. Let duft af neglelak, hurtigt efterfulgt af en blød sødme, flødekaramel, mælkechokolade og vanilje.
Paletten bliver meget hurtigt mødt med et let strejf af acetone, som derefter giver plads til en meget sød buket, flødekaramel, meget lys og cremet mælkechokolade, let kakao, toffee og vanille.
Eftersmagen er hovesagligt domineret af en kraftig sødme og mælkechokolade.
