Vesterhavsmost's ide er, at de vil højne kvaliteten ved udelukkende at lave most af frisk plukkede æble, når de smager bedst. Vesterhavsmost produceres kun i rene sorter, hvor smag og karakter af den enkelte æblesort træder frem. Sortimentet spænder fra gamle klassikere til nyere sorter med unik smag.
Restproduktet fra mostproduktionen tørres og anvendes til brød, mysli m.m. Æbletræerne er plantet, så lyset udnyttes bedst og beskæres så de fleste æbler får solens stråler, 99% af produktionen bruges til most. Klimaet, jorden og lyset er perfekt til mostproduktion - tæt på Vesterhavet.