Intemporel Nr. 5 er en meget gammel armagnac, primært produceret på Baco druen.
Smagekommentarer
Stor, rig, pebret, krydret og let røget Armagnac, der sætter helt nye standarder for, hvor godt Armagnac kan smage.
Château de Laubaude har siden begyndelsen af det 18. århundrede lavet armagnac af højeste kvalitet og fik da også allerede i 1855 status af Château Appellation Contrôlée. Desværre fulgte herefter en lang nedgangsperiode, hvor både armagnac og slot blev forsømt. Jean-Jacques Lesgourgues købte det forfaldne slot i 1974 med den klare vision at gennemrestaurere alt og løfte armagnacen op til tidligere tiders storhed.
Projektet er i høj grad lykkedes på denne relativt korte periode, for Château de Laubade er i dag ikke alene blandt de største, men også de absolut bedste ejendomme i Armagnac.
Der produceres single estate vin til Laubade Armagnac på hele 260 ha jord. Markerne er tilplantet med 47% Ugni Blanc, Baco 22a 30%, Folle Blanche 8% og Colombard 15%.
Château de Laubade har den største produktion af den fantastiske Bacodrue, som tilfører armagnacen en helt speciel pebret krydrethed og røg.
Slottet er også den eneste armagnac-producent, der har sit eget bødkeri. Hertil udvælges det bedste Gascogne-træ fra nærliggende skove, som luftørres ikke mindre end tre år, inden det bygges til tønder til lagring af armagnac.
Det er måske nogle af årsagerne til, at Château de Laubade er det eneste armagnac-hus, der tre år i træk (2010, 2011 og 2012) er blevet kåret til World Class Distillery ved World Spirits Award. I slottets Intemporel Nr. 5 blev i 2007 kåret til Verdens bedste Brandy ved San Francisco Worlds Spirits.
Smagekommentarer
Armagnac-området ligger i Gascogne i det sydvestlige Frankrig. Modsat Cognac-distriktet har Armagnac hverken adgang til sejlbare floder eller langvarige traditioner for handel med omverden – en hel klar hindring for at opnå samme berømmelse eller samme prisniveau, som destillaterne fra Cognac-regionen, selv om de bedste armagnacer ofte har en mere dyb og bedre integreret sødme og kan købes til en brøkdel af prisen på cognac.
Man har destilleret i Armagnac-distriktet siden 1400-tallet, hvilket faktisk gør armagnac’en til det ældste destillat i Frankrig. Området oplevede sin storhedstid i starten af det 18. århundrede, hvor de bedste armagnacer var lige så eftertragtede som de største franske vine. Storhedstiden endte brat ved angrebet af den frygtede vinlus, phylloxera, i slutningen af det 19. århundrede. Efterfølgende blev distriktet plaget af depressionen i 1930´erne, og da man endeligt troede, at man rigtigt skulle rejse sig efter 2. Verdenskrig og 6 års tysk besættelse og udplyndring, blev det i form af unge billige destillater, der konkurrerede på pris og absolut ikke kvalitet. Efterrenomméet har siden hæmmet distriktet, og på trods af de mange, meget fine årgangsaftapninger, der er på markedet i dag, har distriktet aldrig formået at rejse sig helt igen.
Armagnac-området kan opdeles i tre produktionszoner:
Bas Armagnac, der også anerkendes som det bedste af de tre områder, Haut Armagnac og Ténarèze.
Områderne er hovedsageligt beplantet med Ugni Blanc, Colombard og Folle Blanche, der efter høsten først presses og derefter destilleres én til to gange, afhængig af metodevalg.
Enkelte armagnacproducenter destillerer mosten to gange som i Cognac, men de fleste bruger den traditionelle metode på en speciel armagnackedel, også kaldet "alambic". En alambic destillerer i princippet som en mellemting mellem pot-still og kontinuerlig destillation – det er en slags dobbeltkedel, hvor mosten kun destilleres én gang (façon continue), hvilket giver en lavere alkoholstyrke på godt 50% mod de normale ca. 70%.
Den lavere styrke medfører dog, at væsken indeholder flere smagsstoffer og derfor virker mere kraftfuld som ung.
Den unge brændevin hældes direkte over på egefade, hvor den lagrer og optager garvesyre og aromatiske bestanddele fra træet. For at få et mere harmonisk produkt blandes brændevin af forskellig oprindelse og alder. Da armagnac kun må holde 40%, kan alkoholprocenten nedbringes ved at tilføre "les petits eaux", som er en blanding af armagnac og destilleret vand.
