Edinburgh Co Ny Whiskykøbmand - Blogindlæg af Whiskyblogger Jan Autzen Laursen
Læs Whiskyblogger Jan Autzen Laursen blog om den uafhængige whiskykøbmand Edinburgh Whisky Co.
Indlæg af Jan Autzen Laursen
Jeg har fået fornøjelsen af at smage 2 nye aftapninger fra Edinburgh Whisky Company, som er en familie ejet virksomhed som sælger Sublim Skotsk whisky som de skriver selv på deres hjemmeside. Deres passion for ”Water of life” giver dem friheden til at udvælge og eksperimenterer med de bedste fade.
De er grundlagt i 2013 så de er så småt ved at have en del år på bagen.
Her på bordet står to spændende aftapninger. En Speyside og en Highland så jeg ser frem til at se hvad Edinburgh Whisky kan tilbyde os og om de har en chance på et allerede ret fyldt marked.
Highland er min anden favorit region, hvor Islay er den første, så jeg ved hvad der bør vente mig i glasset.
Det første der møder mig, er en let krydret duft i næsen som ikke helt rykker rundt på min duft. Hvis jeg havde siddet med en Glengoyne i glasset så var duften her mere krydret og intens, det får du ikke med denne Tomatin. Den har en frisk krydret duft med noter af vanilje, peber og et hint af citrus. Der ligger et eller andet sødme krydret bagerst i næsen jeg ikke kan definere, måske er det fadet eller måske et hint af blommer måske.
Smagen er ikke til at tage fejl af. Den peberagtige smag og fadet ligger ret godt i munden. Ikke for tør og ikke for fyldig men sådan godt tilpas, jeg havde nu ønsket at den ikke var nedvandet så meget for det er lidt en skam, jeg tror man kunne have stået med en ret kraftigere Highland whisky hvis man havde holdt den på de 50% men hver sin smag.
Edinburgh Whisky Co 10 års Discovery Collection Speyside (Mortlach)
Speysiden derimod er helt som regnet med. Lækker frugtig duft, ikke for blomstret og ikke for parfumeret som jeg syntes mange Speyside tilbyder. Fin frugtholdig med noter af kirsebær. En ret fin duft som måske virker harmfuld, dog skal man ikke tage fejl, her er altså tale om en whisky som under overfladen forsøger at vise lidt tænder.
Smagen er for mig utroligt lækker. Ren kirsebær agtig smag som bare ligger sig rigtig godt lige under tungen. En god whisky som man bare kan sidde og nyde i glasset i rigtig lang tid uden at man tænker… næh nu skal jeg ikke have mere. Hvor Highlanderen savner lidt mere bid i så syntes jeg den her er afbalanceret ganske fint. Den giver en god og lækker fylde og man kan sidde med den i lang tid. Jeg tænker tilbage på nogle af de ældre Glenlivets når jeg nyder denne dram.
Konklusion
Skal vi have Edinburgh Whisky Co på markedet herhjemme.? Det korte svar er ja og det lange er, ja for fanden… Vi har brug for uafhængige aftappere som tager kampen op med de for gængse stangvarer der langes over disken i Bilka, Netto, Meny og Superbrugsen. For samme antal kr får man altså her ganske udmærket whisky som man kan nyde og få en bedre smagsoplevelse fra end de klassiske vi kender. Ud over disse to aftapninger er der også landet en Islay edition som desværre ikke var iblandt dem jeg modtog, dog er jeg ikke i tvivl det skal nok også være en lækker whisky uanset hvad.
Sláinte