cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Vodka penne med parmaskinke - Mad med promiller af Jan Ohrt - Wodka Vodka

Vodka penne med parmaskinke - Mad med promiller af Jan Ohrt - Wodka Vodka
Indlæg af Jan Ohrt
Vodka penne med parmaskinke, 2 pers.
200 gr. pasta penne,
90 gr. parmaskinke,
1 løg,
1 fed hvidløg,
1 spsk. smør,
6 cl. Wodka Vodka,
20 gr. tomatpure,
2,5 dl. piskefløde,
1 bundt frisk persille,
Salt/peber.

Lyt til vores podcast her:
 
• Begynd med at bage skinken i ovnen på bagepapir og 200 grader varmluft i 10-12 minutter. Giv den eventuelt lidt olivenolie med en pensel først.
• Sæt rigeligt og godt saltet vand over til pasta og kog den efter pakkens anvisning.
• Hak løg og hvidløg fint og rist det 4-5 minutter i smør i en tykbundet gryde.
• Hæld vodka på og lad det lige simre kort op, inden du hælder tomat og fløde på.
• Efter ca. 5 minutters let simren tilsætter du den friske persille, salt og peber.
• Dræn pastaen, hæld den i saucen og rør den godt rundt.
• Server med den bagte skinke på toppen med lidt ekstra persille og eventuelt frisk basilikum. Du kan også rive lidt parmesan på, hvis den virkelig skal helt op at ringe.

PS: Hvis du laver dig en god Bloody Mary bare sådan for hyggens skyld, mens du arbejder i køkkenet, er scenen virkelig godt sat.

Om Wodka:
“Vodka has a hotly contested history. Some may tell you it originated in Russia,
but in truth it definitely, probably comes from Poland. That’s why we make WÓDKA Vodka in Poland, with Polish ingredients, in a classically Polish, no-bullshit style.”

Wódka Vodka er, som de selv siger, en no-bullshit vodka. De henter noget rug, så maler de den, koger den og gærer den. De destillerer den hele fem gange og blødgør den gennem et kulfilter ad to omgange. Lader den sidde og hvile, til den er klar. Det er det. Resultatet er en ren vodka af høj kvalitet uden dikkedarer, og produktet er en ærlig, krystalklar og yderst velsmagende spiritus både som dram og i cocktails.

Det er ikke kun denne ydmyge og ihærdige tilgang til begrebet vodka, der får deres produkt til at virke. Deres stædige holdning til historiske præferencer, deres rødder i byen Kalisz, der helt tilbage til romertiden var berømt for kvaliteten af deres rug, lokalt dyrket Dankowskie, kan tydeligt smages. En gylden vintervariant, som alle vi vodka-nørder er enige
om, er den rigtige ting at bruge. Men det at de også selv brænder deres kul af områdets bedste birketræ til deres dobbeltfiltrering, vidner om dedikation og den helt rigtige beundringsværdige tilgang.

Med en emballage typisk fra før jerntæppet faldt, kan man måske blive lidt skeptisk, hvis man ikke kender den. Men det gør jeg heldigvis nu. Lad dig ikke skræmme, den er i absolut verdensklasse og burde koste mindst det dobbelte. Dens krystalklare og ærlige smag af rigtig rug, repetitive destillering og nænsomme filtrering gør denne vodka til en skjult juvel.
Få fat i den før din nabo!

Om kogebogen: Mad med promiller
Hen over foråret 2023 har de to indehavere af Nordens største spiritusbutik, Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen arbejdet med at realisere en årelang drøm. Med hjælp fra en god ven af huset, Jan Ohrt, er bogen Mad med Promiller nu en realitet og den blev præsenteret i 2024 ved en uformel premiere i den mere end 400 m2 store butik på Vejstruprødvej 15 i Sjølund. Den helt nye kogebog med 196 sider i Hardback - er nu frigivet - køb den her

#madmedpromiller #madmedalkohol #dessertmedalkohol
Relaterede produkter