I anden halvdel af 1800-tallet drev William destilleriet i fællesskab med sin bror John. De var dog ikke kun destillatører, men også landmænd, hvilket var ganske almindeligt på den tid. De dyrkede selv deres byg til whiskyproduktionen, og restproduktet fra mæskningsprocessen kunne bruges som foder til gårdens dyr. Dermed kunne omkostningerne holdes nede.
Samarbejdet mellem William og John gik angiveligt ikke for godt. De havde bl.a. en strid om nogle får, der udviklede sig så voldsomt, at William forlod den lille familievirksomhed for at starte sit eget destilleri. Det blev til Glengyle Distillery, som blev etableret på hjørnet af Glebe Street og Glengyle Rode i Campbeltown lige ved siden af Springbank destilleriet. Som flertallet af Campbeltown destillerier, led Glengyle meget under den økonomiske nedtur i begyndelsen af det 20. århundrede. Destilleriet blev solgt til West Highland Malt Distilleries Ltd i 1919 og derefter igen solgt i 1924 til den fyrstelige sum af £ 300, før produktionen endelig ophørte i 1925. Det samlede lager af både gammel og nydestilleret sprit blev solgt på en auktion den 8. april det samme år.
Til trods for, at der ikke længere blev produceret whisky, forblev destilleriets bygninger i relativt konstant brug helt frem til vor tid. I 1920’erne blev bygningerne udlejet til Campbeltown Miniature Rifle Club, og bygningerne blev senere brugt som depot og salgskontor for et landbrugsfirma, og det forblev derfor det bedst bevarede af alle de tidligere Campbeltown destillerier.