En Fevertree Tonic Water passer særdeles godt til en Hendrick’s Gin. Tonicvanden er en blanding af botaniske urter, kildevand, og kinin af høj kvalitet, der stammer fra et træ, som i daglig tale kaldes Fever Tree. Her er tale om en blid, let og meget blød tonic. Kininen er ikke dominerende, og denne tonic ligger derfor i den milde ende i forhold til bitterhed.
En Fevertree tonicvand er derfor velegnet til Hendrick’s Gin, da tonicvanden er tilpas neutral til, at ginnens oprindelige signatur bibeholdes i en gin og tonic. Generelt kan man tage udgangspunkt i, at tonicvanden til en Hendrick’s gin gerne må være blid og ikke for bitter. Således får ginnens smag lov til at bibeholde sin karakter i drinken.
Tonicvand udgør normalt omkring 2/3 af drinken gin og tonic. Derfor er det vigtigt at vælge den tonic, der bedst passer til den gin, som drinken tager udgangspunkt i. En god tonic bør fremhæve og understrege ginnens mange nuancer. Samtidig tilfører tonicvanden gin og tonic en bitterhed fra kinin og citrus. En gin og tonic består af gin og tonicvand, som hældes over is. Typisk tilsættes et stykke lime, citron eller agurk.
En gin og tonic er en meget simpel drink, og derfor er det vigtigt at vælge de bedst mulige ingredienser. Gennem de seneste år er interessen for og udviklingen af tonicvand steget. Det er sket sideløbende med fremkomsten af nye typer gin, som eksempelvis Hendrick’s Gin, der blev lanceret i 2001. Denne gin tydeliggjorde for alvor behovet for tonicvand, der kunne matche de nye ginners høje kvalitet. Den stigende interesse for tonicvand er hovedsaligt koncentreret om at udvikle nye opskrifter, der bedst muligt komplimenterer ginnens smag.
Hendrick’s Gin fremstilles af det skotske destilleri Grant & Sons. Gin kan fremstilles af et biprodukt fra whiskyproduktionen, og derfor har det været favorabelt for de skotske whiskyproducenter at producere gin. Hendrick’s Gin er fremstillet på traditionel vis med enebær, og den er kendetegnet ved sit særpræg, som er opnået ved brug af koriander, rosenblade og agurk. Ginnen er intens i duften, og den har en lang og vedvarende eftersmag. Udover at egne sig godt i en gin og tonic, kan den sagtens nydes straight.
Vælg den rette tonicvand
Når man skal finde ud af, hvilken tonic der bedst passer til Hendrick’s Gin, kan man med fordel tage udgangspunkt i ginnens særpræg. Smagsnoterne fra rosenblade er unikke i forhold til mange andre ginner. Rosenbladene og smagen af agurk er fremtrædende hos Hendrick’s Gin, og grunden til det er, at ingredienserne bliver tilføjet, før spiritussen får lov til at trække sig sammen. Når man bruger en Hendrick’s Gin til sin gin og tonic, kan det anbefales at fuldende drinken med et par skiver agurk. Agurkeskiverne er nemlig med til at fremhæve ginnens agurkesmag endnu mere.