Kan man spå om fremtiden?

Kan man spå om fremtiden?

At producere og sælge whisky med alder kræver tålmodighed. Der går ofte meget lang tid fra de rå dråber løber fra kedlerne og lægges til lagring, til whiskyen tappes på flaske og sælges.

Hvis man ønsker at sælge en god 21 år gammel single malt, ja så er det ikke nu, men for 21 år siden, at man skulle have tænkt over, hvor meget whisky man egentlig har brug for. Det er et næsten umuligt estimat at lave. 

Regnestykket kompliceres yderligere, hvis destilleriet i perioder har været lukket ned.

Og det er netop tilfældet for GlenDronach, hvor produktionen har været indstillet i flere periode, bl.a. i perioden fra 1996 til maj måned 2002. Endvidere havde man senest et længere produktionsstop i 2005, da man ombyggede kedelhuset for at overgå fra direkte opvarmning af kedlerne til opvarmning med damp.

Whiskyen fra GlenDronach er blevet ekstrem populær, og efterspørgslen efter de ældste aftapninger er langt større end produktionen. Igennem de seneste år har ”produktionshullet” fra 1996 til 2002 virkelig drillet. Eksempelvis har det i lang tid været umuligt at tappe 18 års, hvis man tager det helt bogstaveligt. Og lige nu er det helt umuligt at tappe 21 års gammel GlenDronach, da man jo slet ikke producerede whisky for 21 år siden. På samme måde har det for år tilbage været et problem at tappe 15 års og 12 års GlenDronach. Ejeren har imidlertid valgt at gøre det alligevel, dog i mindre mængder. Måden man løser problemet på, er ved at anvende whisky der er betydeligere ældre end det, som der står på etiketten. Lige nu er whiskyen i GlenDronach 21 Years Old Parliament nødvendigvis minimum 25 år gammel whisky, da man er nødt til at anvende whisky fra produktionen fra før 1996.




GlenDronach har en lang og spændende historie

Højlandsdestilleriet GlenDronach er et af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linje til de allerførste licenser der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Stifteren af GlenDronach var nemlig James Allardice, der var protegé af den herremand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev bygget få år efter i 1825, men der har givetvis været produceret whisky på stedet længe inden den officielle registrering, da den første bygning på destilleriets grund er opført helt tilbage i 1771. Det er ”The Glen House”, som stadigvæk i dag ligger højt på grunden og majestætisk overvåger aktiviteterne på hele destilleriet. Bygningen som har været hjem for flere af destilleriets managers gennem årene, blev oprindelig kaldt Boynsmill, men det blev omdøbt til ”The Glen House” af James Allardice.

Siden etableringen i 1826 har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet. I 1860érne var GlenDronach det destilleri i højlandet, der betaler mest afgift til staten, og der boede mere end 50 familier på og omkring destilleriet, som alle var beskæftiget på destilleriet. På dette tidspunkt var GlenDronach næsten en helt lille landsby i højlandet.

GlenDronach var blandt de sidste destillerier til at indstille gulvmaltningen (i 1996) og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul så sent som i 2005.

GlenDronach var til gengæld blandt de allerførste destillerier til at markedsføre de fadtyper der blev anvendt til lagringen af whiskyens etikette, ligesom destilleriet var blandt de første til at åbne dørene for offentligheden ved i 1973 at etablere et besøgscenter på destilleriets grund.

GlenDronach var en sovende kæmpe.

Kvalitetsmæssigt har destilleriet været en sovende kæmpe. De fleste whiskyfans er enige om, at en mere målrettet satsning fra tidligere ejere, ville havde gjort GlenDronach til et af de mest kendte destillerier i Skotland. I dag er GlenDronach bedst kendt blandt rigtige whiskyentusiaster verden over, og for mange har den gode single malt whisky næsten opnået kultstatus.

Som i mange andre lignende situationer, havde flere af de tidligere ejere aldrig de store visioner for destilleriet. Malten herfra blev blot anvendt som halvfabrikata til ejernes blendede mærkevarer. I meget små mængder har der dog været tappet maltwhisky, som altid har været velanskreven hos whiskydrikkere, men det var en for lille forretning for ejerne på daværende tidspunkt, og derfor fik det aldrig rigtig prioritet.

Nyt liv

Det ændrede sig alt sammen i 2008, da Billy Walker og dermed ”The BenRiach Distillery Company” købte destilleriet af Pernod Ricard. Billy Walker overtog ikke kun et fantastisk veltrimmet - og i bedste forstand - et gammeldags, traditionelt og smukt produktionsudstyr, men yderligere et lager af gammel maltwhisky, der var helt unikt. I lagerbygningerne på GlenDronach lå der et utal af interessante fade. Især sherry butts og sherry puncheons. Det tog ikke lang tid for Billy Walker at transformere GlenDronach til et internationalt anerkendt mærke blandt maltwhiskyentusiaster. Det hele kulminerede med at ”The BenRiach Distillery Company” i 2015 modtog den hæderfulde udmærkelse som “Global Whisky Distiller of the Year” ved ”Icons of Whisky Awards”. Det var en helt fantastisk præstation af en lille privatejet skotsk virksomhed.

Som medejere af ”The BenRiach Distillery Company” havde Billy Walker et par sydafrikanske partnere, som i 2015 ønskede at trække sig tilbage fra skotsk whiskyindustri, og man begyndte derfor at søge efter nogle nye ejere til den lille destilleri-gruppe. Det skulle vise sig at gå meget hurtigt, og samme år overtog den amerikanske spirituskoncern Brown-Forman Corporation så gruppen. Den består af de tre destillerier; GlenDronach, BenRiach og Glenglassaugh, der har sat den skarpe Master Blender Rachel Barrie i spidsen.