Mød vores nye vinblogger - Max-Henrik Krause
Om Max-Henrik Krause
Jeg elsker vin! Om det er rød, hvid, mouserrende og rosé er for så vidt lige meget, blot der er tale om vin der er fremstillet med kvalitet for øje. Udover at være vinmand hos Whisky.dk driver jeg Rotweiss Vinimport ApS. Herigennem importerer vi en stor del af de vine du kan finde i Whisky.dk´s webshop samt fysisk i den store butik. Vores fælles mål at fremme kendskabet til kvalitetsvine fra lande der ligger forholdsvis tæt på Danmark. Dette dels fordi at vinene fra netop de lande smager godt og dels fordi det klima og miljømæssigt er det eneste rigtige. At gå "over åen" efter vin - underforstået oversøiske vine - er ikke lige os. Primært importerer vi fra små og mellemstore vingårde hvor man har fokus på kvalitet og ikke kvantitet og hvor vi kender vinbonden og hans eller hendes filosofi, fremstillingmetode og og kvalitetsniveau. Vi støtter organisk / biodynamisk vinavl og har det som topprioritet når vi finder nye vine til porteføljen. Omend tyske vine står vores hjerte nært, så har vi skam også vin fra Østrig, Frankrig, Italien og noget så sjældent som Luxembourg i porteføljen. Ja, faktisk vil vi vove den påstand at vi har DK´s største udvalg af Crémant de Luxembourg! Dem finder du sammen med en masse andre spændende vine her på siderne.