Nye spændende aftapninger i Coopers Choice Serien:
Andrew Crook med den populære whisky Ileach
Hvorfor startede din far?
For 100 år siden var der over private 120 destillerier i Skotland. I dag er der meget få, og de fleste er ejet af multinationale virksomheder. Min far ønskede at kunne tilbyde whiskyer i små mængder, netop som man plejede, da branchen var præget af mindre familiedrevet destillerier.
Hvordan sikrer man at have nok whisky?
Problemet bliver større med at sikre whiskyen, og det er udelukkende på grund af de stærke personlige kontakter, som min far oprindelig havde, at vi stadig har den position i markedet. Whisky industrien er, på trods af de store multinationale virksomheders indtræden, stadig som en stor familie. Vi har derfor håndslag og kontrakter, som løber langt ud i fremtiden med en række af vores leverandører. Men det bliver sværere, og destillerier som Macallan, Highland Park og de destillerier som Diageo kontrollere, er svære at få whisky fra i fremtiden for nogle som os. Men så lang tid vi er små, er det nemmere, og vi er trods alt ikke en ægte konkurrent.
Er det ikke fristende at starte op sit eget destilleri?
Vi har overvejet det ofte og har stadig ikke begravet tanken. Og skal det være, vil det ganske givet være på Islay. Men det er meget dyrt. En ting er kedler etc., men også lager og manglende indtjening i mange år gør, at man skal have en stor pengepung eller en meget velvillig bankforbindelse. Man skal regne med omkring 10 mio. i opbygning og herefter 10-20 mio. kr i drift over 5 år, inden man begynder at få indtægter. Man kan selvfølgelig starte med at lave hvid spiritus som vodka og gin. Men priserne og konkurrencen her er stor. Endvidere skal man investere i at opbygge salg og nye markeder op.
Pt. ser man mange, der starter op med penge, som er tjent via lukrative job i IT branchen; men selvom man har mange penge er det f.eks. svært at få egetræsfade. Efterspørgslen er enorm og priserne eksploderet. Men mange uafhængige aftappere kan blive tvunget til at starte eget destilleri, fordi det er sværere at sikre leverancer fremover. Så måske skulle man gå en helt anden vej og starte et romdestilleri på Islay?
Egne fade.
Coopers Choice serien, hvor de får whiskyfade fra forskellige destillerier. Ofte sjældne fade fra lukkede destillerier. Altid single cask med 3-400 flasker i hvert fad. Sværere at finde med tiden. Igen er venskabet vitalt.
Hvordan ser fremtiden ud for jer?
Kina er et interessant og voksende marked for os. Men også Sydamerika og Indien. Men det er også her, de store investerer. Single malt er ikke kendt, da det er et mærke drevet med blended whisky. Så faren er selvfølgelig også; hvis der virkelig kommer en stor efterspørgsel, vil der så være whisky nok?
Blended whisky vil stadig drive markedet, hvilket der ikke vil blive lavet om på, og blended vokser da også i anerkendelse. Største trussel er alle de nye destillerier, som dukker op på de forskellige markeder. Alle lande har nu egne destillerier og whiskyer.
Vi satser derfor på en lille vækst og på ikke blive for store, da det kan være kritisk ved nedgang. Men meget afhænger også af, om kineserne pludselig finder interesse for skotske destillerier. Indtil videre er det udelukkende japanerne. Eller sker der en større konsolidering? Vores fremtid vil være meget afhængig af, hvad der kommer til at ske.
Hvilke er dine egne favoritter?
Hvis jeg skal vælge en whisky, som ikke er en af mine egne, vil jeg vælge Caol Ila. Den har en fantastisk balance. Den bedste whisky, jeg nogensinde har smagt, er en Lockland 1964 single grain; "der sang englene".
