Octomore 14 - Blogindlæg af Jan Laursen
Når man er helt vild med peated whisky, ja så er det nærmest en drøm der går i opfyldelse når der lander 3 lækre samples fra Octomore på ens bord.
Octomore 14.1, 14.2 og 14.3 er de whiskies jeg skal dykke næsen ned i og hold op hvor er jeg spændt. Octomore går under udtrykket ”Most heavily peated whisky” og siden lanceringen i 2008 så har man forsøgt at overgå den ene frem for den anden i hvor meget PPM indhold de kan presse ned i flaskerne.
Det handler ikke kun om den røget smag men også om så meget andet. Det er kvalitet fra start af og der bliver ikke indgået kompromiser.
Her skal der nydes varianter fra 14 serien.
14.1 lagret i First-fill ex American oaks og med 128.9 PPM samt 59.6%
14.2 lagret i fransk eg og afsluttet på olorosso sherry fade 128.9% PPM samt 57.7%
14.3 lagret i First-fill ex American oaks og afsluttet på vin fade 214.2 PPM og hele 61.4%
Normalt ville man ret hurtigt kunne dufte tørven i sådan en aftapning, den syntes jeg dog bare ikke er så gennemtrængende som den burde være. Let citrus agtig og cremet nuancer i duften og et lille hint af tørv, ikke noget der som sådan skræmmer en væk.
Smagen er derimod som forventet. Et rent godstog der rammer en med den her let citrus smag, jeg garanterer at vi er i gang med peated whisky og det skuffer bare ikke
Den her lækre fedlagret, fedcremet smag som jeg syntes man finder i Bruichladdich ligger også i denne flaske. Tørve smagen er tydelig og dør desværre ret hurtigt hen, det er nødvendigvis ikke skidt.
Når man tager denne til næsen, så dufter man hurtigt det her lækre sherry fad. Jeg har ikke haft den helt fede ”mmm” smag når man lagrer en tørvet whisky på sherryfade, jeg syntes tit at det er en form for et mislykket eksperiment og en måde at få sherryelskere til at prøve den tørvede whisky, kort sagt jeg forventer egentlig at de her får det hele til at hænge sammen. Igen er der ikke meget at sporer i den her tørvet duft, jeg forventer dog samme godstog som i 14.1 modellen.
Jeg ved ikke hvad jeg som sådan skal sige til det her. Virker det tjo, er jeg sådan helt tændt, nej ikke rigtigt og hvorfor.
Sherryen giver egentlig en god balance og kamuflerer den her heftige tørve smag som der bare skal være. Når første tår glider ned igennem svælget så får jeg smagen er strøget tændstik lige ned i halsen og for mine smagsløg så er det bare forkert på så mange måder. Eftersmagen den sidder lige i skabet, lækker fyldig og tæt pakket tørv som bare ligger sig ganske pænt på tungen og egentlig bare flyder rundet derinde, frygten for at smage den anden gang er dog overskyggende og lidt angstprovokerende.
Vi slutter af med 14.3 og hvor er jeg egentlig imponeret over at næsen er så anonym når vi snakker tørve duft. Jeg har duften til en del tørvet whisky gennem tiden og nogle er bare mere markante i duften. Octomore har en fantastisk evne til ikke at virke for tørvet i duften og så alligevel feje benene væk under en.
Den tørvede smag her lader vente på sig. Jeg står nærmest på perron 10 ved Fredericia banegård og aner et damplokomotiv i det fjerne og inden lyden af toget når mine ører så holder toget der allerede. Sådan har jeg det med den her, nøj hvor er den bare behagelig altså. Fedcremet, fløjlsblød, elegant og bare rigtig lækker whisky. Den har alt hvad sådan en whisky skal have, lækker smag, god duft og så bare en her prikken i munden som man bare kan gå og tygge lidt på inden man skal tage anden omgang.
Octomore er og bliver utroligt lækker whisky og det er meget sjældent de skuffer, man skal dog være en stor fan af tørvet whisky ellers kommer man meget på udebane her, og at man lagrer det i sherryfade det er altså ikke nødvendigvis en god ting. Skulle jeg smide en flaske i indkøbskurven så vil det helt sikkert blive 14.3 fordi den bare er så lækker og kompleks. Har man billet til dette års whiskymesse så snyd ikke jer selv for en dram hos octomore.
Sláinte
