Indlæg af Jan Autzen Laursen
Blended whisky er lidt en udskældt type whisky i kendernes verden. Enten er man til det eller også så kan man bare ikke fordrage det. Om det er fordi Single Malt bølgen har overtaget snobberiet eller om det er fordi at Blended Malts typisk har navne som lyder af noget man renser fælge i. Wittons, Dunstone, Bells, ja mange af de billigere whiskyer som bare brager ind på forsiden af Lidl og Aldis tilbudskataloger. Old Perth ville for mig også have været sådan en… blend, nej jeg tror jeg finder noget andet, type whisky.
Old Perth brander sig selv som ”Den fineste Sherry modnet whisky” og når en whisky er modnet på sherry, ja så fanger det jo gerne de flestes interesse. Jeg er så heldig at jeg har fået lov til at dykke ned i en PX cask og en Vintage fra 1994 så lad os nu se om de blends kan noget.
Old Perth Pedro Ximenez 56,2%
Denne aftapning er udkommet i februar 23 så det er altså ikke nogle gamle aftapninger som er fundet i de gamle gemmer hos whisky.dk - Denne aftapning har lagt på 1 fill Sherry Butts og Hogsheads.
Duft: Kraftig Sherry, Sødme, Mørk Chokolade, abrikoser, karamel
Smag: Chokolade, søde frugter især smagen af blommer kommer snigende.
Eftersmag: En lækker og fyldig eftersmag som sidder længe. En ret læderagtig smag
Vurdering: Jeg syntes ikke det er en dårlig whisky jeg er bare heller ikke sådan helt ”blown away” Der findes aftappere som giver en meget mere nuanceret sherrysmag, som blend er det dog en ganske fin aftapning og alligevel sidder man med den der følelse af at man jo alligevel kigger efter Single Malts.