Opskrift på Old Fashioned
Opskrift på Old Fashioned » Drinksopskrift med Whisky
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
-
Mix cocktailen i et tykbundet glas – eksempelvis et whiskyglas
-
Put sukkeret i glasset
-
Tilsæt Angostura Bitter med et stænk varmt vand
-
Rør rundt i blandingen med en ske, indtil sukkeret er helt opløst
-
Tilsæt 3-4 isterninger og halvdelen af whiskyen
-
Rør rundt i blandingen i omkring et minut
-
Tilsæt mere is, samt den resterende whisky
-
Pynt eventuelt cocktailen med et stykke appelsinskræl
-
Server cocktailen straks, mens den er kold og frisk
En Old Fashioned er en gammel klassisk cocktail, hvor opskriften består af vand, bitter, sukker og spiritus. Den simple cocktail har sine rødder i New York, Hudson. I 1806 blev det for første gang beskrevet, hvilke ingredienser en cocktail skal indeholde, og her var der taget udgangspunkt i en Old Fashioned. Derfor er Old Fashioned svaret på den oprindelige cocktail. Gennem årene har spiritussen i opskriften på en Old Fashioned varieret mellem whisky, rom, gin, cognac og amerikansk bourbon.
Essensen af en Old Fashioned er, at den er ukompliceret at lave og består af enkle ingredienser. For at få ingredienserne til at gå op i en højere enhed, skal man dog give sig tid til at mixe sin Old Fashioned korrekt.
Mens en Old Fashioned var voldsomt populær i 1960’erne, blev den næsten glemt i resten af århundredet. I det nye årtusinde begyndte den dog at blive populær igen, og i dag er den enkle cocktail et populært valg i mange barer. Selvom en Old Fashioned har udviklet sig gennem årene, både hvad gælder ingredienser og fremgangsmåde, er den klassiske opskrift stadig, hvad folk forbinder med en Old Fashioned.