cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Røget torsk med whisky, mos, grov sennep og rosenkål - Mad med promiller af Jan Ohrt - Talisker 10 år

Røget torsk med whisky, mos,  grov sennep og rosenkål - Mad med promiller af Jan Ohrt - Talisker 10 år

Vores blogger Jan Ohrt, kan nu også kalde sig kogebogsforfatter - vi bringer her opskriften: Røget torsk med whisky, mos, grov sennep og rosenkål - fra kogebogen "Mad med promiller" - hvor han bruger Talisker 10 års whisky i madopskriften.

 

Indlæg af Jan Ohrt
Røget torsk med whisky, mos,  grov sennep og rosenkål, 4 pers. - med Talisker 10 år

4 stykker koldrøget torsk á ca. 125 gram,
600 g. bagekartoffel,
300 g. rosenkål,
1 finthakket økologisk citron,
100 g. smør,
2 dl. piskefløde,
1 dl Talisker 10 Years Old,
2 spsk. grov sennep, salt/peber.

• Skræl kartoflerne, kog dem rimeligt møre i let saltet vand og lad dem dryppe af.
• Kog rosenkål al dente, dryp af og hak fint. Gem nogle blade til pynt.
• Lav grov mos af kartoflerne, bland rosenkål og den syltede citron i sammen med smør. Kan røres i forvejen og varmes op senere.
• Pochér fisken med skindsiden nedad i fem minutter. Tag den op og fjern skindet.
• Varm fløden forsigtigt op og tilsæt sennep samt whisky. Lad den reducere og tykne.
• Anret fisken oven på din mos og hæld godt med sauce på. Pynt med blade fra rosenkål og andet grønt efter humør og smag.
PS: Her ville specielt konen eller kæresten helst nyde en kølig Puilly Fumé til

 
Om Talisker 10 års 
Helt oppe mod nord i Skotland finder man Isle of Skye, den største ø i de såkaldte Indre Hebrider, med sin barske natur, maleriske fiskerlejer og gamle slotte. Denne store, disede og bjergrige knold ud til Nordatlanten rummer alt det, vi forbinder med det nordlige Skot - land og er en attraktion for besøgende turister året rundt. For os whiskyelskere er øen yderligere attraktiv, fordi du her finder Talisker, det ældste destilleri på Isle of Skye, der stadig er i drift.

Talisker Distillery blev grundlagt af to brødre, der kom til Skye fra den nærliggende og mindre ø Eigg i 1825. Efter fem år med mindre heldige forsøg var de endelig klar til at åbne det første destilleri i 1830 og det ligger der stadig omgivet af de dramatiske Cuillin Hills. Her laver man stadig med stor kompetence og efter de bedste traditioner noget af det bedste single malt Skotland kan byde på, spredt udover en bred vifte af aftapninger bestående af op til 30 varianter i alle prisklasser.

Talisker 10 år er en af mine favoritter blandt røget whisky på grund af sine mangfoldige nuancer. Duften bringer dig straks til et lejrbål ved Vesterhavet med den salte dis og lette røg i baggrunden godt blandet med læder, sort peber, kaffe, syrlige frugter og karamel. Smagen er forførende og let røget med lidt saltlage, tørt læder samt chili og afslutningen er medium tør og giver dig en lang følelse af sødme med leret jord helt til sidst. Meget fin og afstemt balance hele vejen igennem smagningen.


Om kogebogen: Mad med promiller
Hen over foråret har de to indehavere af Nordens største spiritusbutik, Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen arbejdet med at realisere en årelang drøm. Med hjælp fra en god ven af huset, Jan Ohrt, er bogen Mad med Promiller #1 nu en realitet og den blev præsenteret lørdag den 5.august 2023 ved en uformel premiere i den mere end 400 m2 store butik på Vejstruprødvej 15 i Sjølund.

Projektet er blevet til med velvillig støtte fra nogle af butikkens leverandører og idéen er, at den foræres kvit og frit til kunderne, hver gang de køber en flaske, der er repræsenteret bogen. Hvad enten det sker fysisk fra butikken eller fra webshoppen. Bogen er trykt i 1000 eksemplarer og der bliver ikke lavet flere, så man bør nok ikke vente for længe.

Man kan købe bogen, men køber du et af nedenstående produkter er den inkluderet i købet. (1 stk pr. ordre):

Quinta Do Noval Black Reserve Port
Fary Lochan Sweet and Spicy Moscatel #01
Tanqueray London Dry Gin 
Jack Daniel's Old no. 7 Tennesse Sour Mash Whiskey
Fary Lochan Gin Citrus
Highland Park 12 år Viking Honour
Johnnie Walker Black Label 12 år
København Klassisk Gin
Talisker 10 år Single Malt Scotch Whisky
København Klassisk Vodka
The Singleton 12 år Single Malt Scotch Whisky
København Klassisk Single Malt Whisky
Wódka Vodka
Rum Nation Meticho Chocolate and Toffee
Boulder Spirits Straight Bourbon Whiskey
Ron Colón Salvadoreño Red Banana Oleo Rum
Ron Colón Rumzcal 33/66 Salvadoreño
Big Peat Whisky 12 år
Søgaards London Dry Gin Organic
Vindblæst Whisky Søgaards Distillery Limited Edition Danish Whisky
Maclean's Nose Blended Scotch Whisky
Tequila San José Silver
Murray McDavid Single Malt Auchroisk Bourbon Finish
Mezclado, Dark C
Nordisk Brænderi Filippa Æblebrændevin

#madmedpromiller #madmedalkohol
Relaterede produkter