cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Vin fra Luxembourg del 1 Af Vinblogger Max Henrik Krause

Vin fra Luxembourg del 1 Af Vinblogger Max Henrik Krause

Denne gang om Luxembourg. Vores vinblogger Max-Henrik Krause, som altid bobler af glæde, kommer her med facts, fun og beskrivelser. 

Indlæg af vinblogger Max-Henrik Krause

I Luxembourg siger man: “mir welle bleiwe wat mir sinn.” Når det oversættes til dansk, betyder det ”Vi ønsker at forblive som vi er”. Med det menes der at man ønsker at forblive uafhængige, da mange gennem tiden har forsøgt at dominere dette land. Indeklemt mellem Tyskland, Frankrig og Belgien har landet gennemgået flere og markante forandringer. Tidligere havde Luxembourg et betydeligt større areal end i dag. Siden 1650 er landet blevet delt tre gange: Første deling fandt sted ved Pyrenæerfreden i 1659. Her fik Frankrig de sydlige dele af landet. Anden deling fandt sted på Wienerkongressen i 1815. Her fik den preussiske Rhinprovins store landområder mod nordøst og mindre områder mod øst, mens Holland fik mindre områder mod nord. Endelig fik Frankrig et lille område mod sydvest. Tredje deling fandt sted i 1839. Her fik Belgien de vestlige to tredjedele af Luxembourg. Det er således let at forstå at man nu ønsker "ro på" og ikke flere forandringer.
Det lille land - hvis hovedstad også hedder Luxembourg - er interessant; både at læse om men så sandelig også at besøge; i særlig grad hvis man interesserer sig for vin - og crémant! :-)

Skråningerne ned mod Moselfloden er kendt for nogle af de bedste vine i landet. Her dyrkes bl.a. Chardonnay, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Noir, Auxerrois, Riesling, Rivaner og mange andre.
Vin fra Luxembourg ser man ikke i alle butikker!. Dels drikker de naturligvis noget selv og dels aftager Belgien op imod 80% af den årlige produktion og det efterlader selvsagt ikke meget til "os andre". Husk at det er et lille land hvor hele 33% af arealet er dækket af skov!

                     

Ikke desto mindre har vi siden 2018 haft fornøjelsen af at samarbejde med en af de ypperste i landet: Domaine Viticole Laurent & Vita Kox der bor i byen Remich - lige ned til Moselfloden.
Siden 1909 har familien udviklet vingården og samtidig formået at sørge for at kvaliteten er fulgt med.

Siden 2012 har datteren Corinne Kox deltaget i den daglige drift af vingården. Hun tager sig bl.a. af produktion, ledelse, logistik, pakning og kommunikation. Corinne er Doctor of Philosophi – Phd Molecular Biology. Heidelberg Universität samt har en Master Degree i Sundhed fra Universitet I Montpellier og Universitet I Manchester. Nu er hun med sin viden, erfaring og ikke mindst dynamik, "tilbage på gården" og er i fuld gang med at løfte den til nye højder.

Domaine Kox Higlights:
Laurent Kox var den første PRIVATE vinmager i Luxembourg der fremstillede en Crémant. Indtil da, kom landets produktion af crémants udelukkende fra co-operativerne (1991).
Domaine Kox er den første vingård i Luxembourg der har fremstillet en crémant UDEN tilsætning af sulfitter (Fra og med vintage 2017).

Den 5. august 2020 lancerede Domaine L&R Kox sin årlige druehøst! Dette er den tidligste startdato i vingårdens historie. Når det så er sagt, er det ikke en høst af druer til vinproduktion, men til den første "verjuice" produceret i Luxembourg. "Verjuice", siger du? ... Glemt i århundreder men oprindeligt var verjuice en væsentlig ingrediens i mange opskrifter i middelalderen.

Domaine L&R Kox har siden 2019 i samarbejde med Luxaviation Drone S.A. kørt et pilotprojekt om anvendelse af plantesundhedsprodukter med drone. Siden 2021 har domænet sammen med University of Luxembourg deltaget i et forsknings- og udviklingsprojekt kaldet "SESAME" (Secure and Safe Multi-Robot-Systems). Opgaven er at udvikle og optimere systemer til flere sammenkoblede robotter. Projektet er medfinansieret af EU med en investering på 7 millioner euro.

I 2014 tog man endnu et spring ud i det eksperimentelle, idet man investerede i 2 originale såkaldte Kvevris. En kvevri er en meget stor lerkrukke, som graves ned i jorden og her lagres og modnes vinen så. Det er en traditionel og gammel vinteknik der stammer fra Georgien.

Som det tydeligt fremgår af ovenstående, er Domaine Kox med helt fremme i foreste linie; en særdeles innovativ vingård der samtidig er tro mod såvel naturen som de gamle traditioner. 

Men lad os da gå ombord i nogle af herlighederne fra det store og righoldige sortiment:

DOMAINE KOX PINOT NOIR "SANS SULFITES" 2020

En spændende Pinot Noir der er fremstillet helt uden tilsætning af sulfitter (svovl)! Nogle mennesker er allergiske overfor svovl og kan derfor ikke tåle vin fremstillet på traditionel vis. Her er løsningen!
Frugtig vin med smagsnoter med masser af røde og mørke bær, samt træ. Tør og kraftig rødvin med en lang og dejlig eftersmag. Vinen har lagret på fade lavet af Luxembourg eg. Druerne er høstet på marken Remich Primerberg og vinen er klassificeret Appellation d'origine protégée

     

DOMAINE KOX VIN ORANGE 2020

Endnu en unik vin fra den innovative vingård. Orange vin er kort fortalt hvidvin fremstillet på samme måde som rødvin. Orange vin laves altså på hvide druer, men i stedet for at presse druerne med det samme og sortere skallerne fra, så lader man vinificeringen starte med skallerne i – lige som med rødvin. På denne måde får man farve, aroma og struktur fra skaller, kerner osv. med i vinen, og det giver en helt anderledes og ofte mere spændende smagsoplevelse end den typiske hvidvin.

DOMAINE KOX VIN ORANGE 2020 er fremstillet på Pinot Blanc druer, der har haft kort skindmacèration i rustfrie stålkar. Nyd den til ost og tapas. Druerne er fra området Bech-Maacher Enschberg og vinen er klassificeret som Vin de Luxembourg.

   


Næste vin i rækken er 

DOMAINE KOX RIESLING SCHWEBSANGE KOLTESBERG 2016 PREMIER GRAND CRU 

En tør, lækker og crispy vin med en høj men godt integreret syre. Rig og fyldig smag med noter æbler, stikkelbær, citrus og pærer - og så en lang og dejlig eftersmag. Bemærkelsesværdigt er det at vinen trods nogle år på bagen fortsat er spillevende. Som Domaine Kox selv skriver: "To be enjoyed now or to be "forgotten" for a while, as this Riesling has an ageing potential!"

    

DOMAINE KOX KVEVRI SANKT LAURENT 2018

Her er der tale om en unik vin! Det er den første røde vin som vingården har lagret i de før omtalte kvevris. I 7 måneder har den ligget og hygget sig i en stor nedgravet lerkrukke. Perfet til pasta, ost eller kyllling. Bør dekanteres 1 times tid før du skal nyde den :-)
                                   

I næste indlæg vil vi kigge nærmere på Crémant de Luxembourg og fortælle lidt om fremstillingsmetoden samt om nogle af de mange varianter vi har i vores sortiment.
Tak fordi du læste med :-)

Relaterede produkter