cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Vores Whiskyblogger Jan Autzen smager på Rampur Whisky fra Indien

Vores Whiskyblogger Jan Autzen smager på Rampur Whisky fra Indien

Vores whiskyblogger Jan Autzen tager på en smagefuld oplevelsesrejse til Indien og smager på whisky fra destilleriet Rampur. 

Indlæg af Jan Autzen Laursen

Nøj hvor er jeg spændt på denne smagning.
Der er landet fire spændende samples på mit bord fra det Indiske destilleri Rampur. I dag hedder det Radico Khaitan LTD men flaskerne holder stadigvæk navnet Rampur.

Rampur er det 4. største destilleri i Indien og de er ikke nogen hvem som helst i Indien, de har nemlig mere end 80. år på bagen. De eksporterer til over 80 lande og jeg skal være ærlig at sige jeg har ikke hørt om dem før.

Whisky fra Indien har altid været meget speciel for mig. Jeg husker på Whiskymessen i Kolding for en del år siden at smage en Amrut whisky som jeg var helt betaget af, anderledes smag end hvad vi kender fra den klassiske skotske whisky. Kompleks og spændende og samtidig meget anderledes. Årene efter faldt jeg så over Paul John og det har resulteret i at jeg altid har sådan en flaske stående fordi den kan noget som man bare ikke finder i andre whiskies.

Nu er det så Rampur der er landet og jeg går til den med stor tro på at der her findes noget utroligt lækkert whisky som jeg er sikker, på vil finde vej til de danske whisky nyderes barskab. Det der gør de indiske whiskies spændende er at der som sådan ikke er en defineret alder som de skal være lagret i. Grundet den høje temperatur i Indien så er modningsprocessen i fadene helt anderledes end det vi kender fra det noget koldere nord.

Sangam World Malt Whisky 43 %
Første smagning er deres aftapning ved navnet Sangam.
Det er en whisky som de selv skriver, er en sammensmeltning af det bedste fra Øst der møder ekspertisen fra vest.
Den har en god og frugtig duft i næsen, og hvor jeg syntes en Speyside whisky typisk dufter for meget af det her floral så er frugt duften bare helt gennemtrængende. Æbler, pærer, abrikoser altså bare rigtig lækker at dufte til.
Smagen er godt krydret og tilsat et lille, men utrolig lille smag af tørv, der skal man næsten være en kender for at kunne smage tørven. Den er lækker og frugtig i eftersmagen men forsvinder hurtigt så den hænger ikke længe.

Jeg syntes, de kommer godt fra start og her er især tale om en lækker sammensmeltning, den kan helt klart anbefales og hvis bare de andre er af samme kvalitet - ja. så får Paul John en makker i skabet.

Rampur Select Whisky 2023 Edition 43%
Så går vi over i deres core range og jeg starter med Rampur Select. Den har lagt på fad ved foden af Himalayas bjerge og det er specielt udvalgte fade som danner rammen for denne whisky.

Duften er krydret og slet ikke med samme frugt noter som Sangam. Lidt undertoner af vanilje dog dufter jeg ikke den karamel som destilleriet selv beskriver. En mere kraftfuld whisky det er der slet ikke nogen tvivl om.

Smagen kalder de en lang og indisk sommer og er du sindssyg en lækker smag den har. Frugtig og nærmest mango agtig i eftersmagen og især den her sorte peber kommer igen. Den hænger længe i munden og den er slet ikke tør.

Rampur Asava 45% Cabernet Sauvignon
Så har vi balladen.
Måske jeg er underlig eller bare ikke vokset med opgaven men whisky lagret på vinfade er bare et No Go fra mig af. Nuvel portvins aftapninger er ikke dårligt men alle de andre i klassen skal for mig bare forvises fra døren.
Hvad det går ud på ved andre nok og jeg er ikke i tvivl om at nogle er uenige og det skal man endelig være. Min whisky skal bare ikke have lagt på vinfade, Punktum.

Så nu ser jeg at denne aftapning er en Cabernet Sauvignon, så er jeg utroligt skeptisk.
Destilleriet beskriver den som ret frugtig i duften og her er jeg en anelse uenig, nuvel der er da de her klassiske noter af blommer, abrikoser, så de er da ikke helt fra den.

Smagen er stadigvæk ret krydret og vanilje samt den her smag af egetræ kommer igen. Grunden til at jeg ikke er helt oppe at ringe er at den har den her lidt kvalmende eftersmag som jeg ikke helt kan forklare. Måske ala en doven Johnny Fodslaw, som har stået for længe i solen.

Jeg vil den så gerne, men her må jeg bare erkende - at denne aftapning er indtil videre den svageste i samlingen. Er man til vinfade så er jeg dog helt sikker på at den IKKE skuffer.

Rampur Double Cask Whisky 45%
Den sidste i glasset er deres Double cask og her skal man lige spidse ører.
Indisk whisky tilsat Amerikanske Bourbon fade og afsluttet på Europæiske Sherry fade, what’s not to like, altså på papiret.

Duften er lækker frugtig og så de klassiske sherry noter, man er slet ikke i tvivl om at den har fået det finish. Meget aromatisk og bare helt igennem fantastisk at dufte til.
Smagen er himmelsk, lækker og utroligt krydret, sherry fadet trænger ikke igennem tværtimod, men det hjælper hele kompleksiteten på vej. Lang og fyldig eftersmag som bare varmer godt derned af, jeg syntes faktisk at der her er en utroligt lækker whisky som jeg absolut vil anbefale.

Konklusion

Jeg syntes at whisky fra andre steder i verden i Skotland virkelig er ved at røre på sig. Japansk, Taiwan, Indisk ja og vores egen danske destillerier viser virkelig at man kan kombinere stolte traditioner med et ædelt håndværk.
Der er så mange lækre nuancer at komme efter og jeg føler virkelig at man forsøger at forkæle os whiskynydere med utroligt mange forskellige smage.

Rampur er absolut et destilleri jeg vil anbefale at kigge lidt på, her er smag for pengene og lækker whisky som bare kan sidde at nyde i flere timer. Min egen absolutte favorit er helt klart Rampur Select for den ramte bare for mig et eller andet.

Er man vant til at købe de klassiske Ardbeg, Glenlivet, Laphroaig flasker så vil jeg sige, køb en Rampur, prøv den, nyd den og se så om ikke den kan rykke et eller andet hos dig, jeg syntes i hvert fald at det var en utroligt lækker smagsoplevelse.

Eller deltag i Indisk Whisky Smagning den 20. juni 2024

Relaterede produkter