Whisky ved forskellige procenter

Hvis whisky overhovedet kan få lov til at få betegnelsen "Scotch Whisky", er der visse betingelser den skal opfylde. Spiritussen skal være lagret i minimum tre år på ikke større end 700 liters fade, der skal være produceret af egetræ, og når den tappes og sælges må alkoholprocenten ikke være mindre end 40%. Langt de fleste mere kommercielle whiskyer er tappet ved netop 40% alkohol. Dermed afregnes den lavest tænkelig spiritusafgift i de forskellige markeder, hvor whiskyen sælges. Imidlertid har denne lave alkohol, som er opnået ved at nedjustere whiskyen med vand, sine svagheder. For det første er der større risiko for at miste de mere delikate, volatile top-aromaer, jo lavere procent whiskyen tappes ved. Dernæst er der en ren kosmetisk risiko, som består i at whiskyen bliver "tåget" og uklar, når der tilsættes koldt vand eller is. Sidstnævnte risiko afdækkes ved at whiskyen gennemgår en koldfiltrering. Dermed filtreres en del små partikler (herunder olier) ud af væsken, som så efterfølgende både tåler koldt vand og is uden af blive "tåget". Selve processen foregår ved en nedkøling af whiskyen til en lav temperatur (ofte omkring 0°), hvorefter væsken føres gennem et filter, der opsamler de små partikler. Processen bevirker dog, at der tages endnu mere smag og aroma ud af whiskyen. For at undgå koldfiltrering, og dermed undgå at fjerne den gode smag fra whiskyen, kan man blot tappe whiskyen ved 46% eller mere. Så vil den ikke danne "tåge" ved en lav temperatur eller når der tilsættes is (hvem der så end kan finde på det?). Derfor vil man opleve. at al god kvalitetswhisky er tappet ved min. 46% alkohol.

Cask Strength whisky er bare sagen
Nogle producenter, eller enkelte produkter fra forskellige producenter, tappes ved en endnu højere styrke. Faktisk kommer der mere og mere whisky på markedet. som er aftappet ved fuld fadstyrke (Cask Strength), hvor whiskyen slet ikke er nedjusteret med vand. Disse whiskyer indeholder typisk mest smag og flest aromastoffer. Da Cask Strength whisky vil indeholde mange olier, kan det være en fordel at åbne whiskyen i  glasset med en enkelt dråbe vand. Men det er der flere meninger om, og du skal absolut drikke din whisky som du synes den er bedst.

Men hvorfor er grænsen 40%?
Som tidligere nævnt, så skal skotsk whisky tappes ved minimum 40%. Men hvordan kan det være at netop 40% er blevet grænsen? Ja, det har overhovedet intet med kvalitet eller smag at gøre, men er nærmere et tilfældigt biprodukt af forskellige historiske sammentræf. I begyndelsen af 1. verdenskrig kom whiskyindustrien under politisk pres for at bidrage mere til samfundsøkonomien, og der blev lavet flere forskellige tiltag for at presse flere afgifter ud af producenterne. Samtidig var man fra politisk hold interesseret i at mindske forbruget af alkohol i de militære områder af Storbritannien og i de områder af landet med den største og tætteste befolkning. Det er en periode, som den walisiske premierminister David Lloyd George vil blive husket for af whiskyindustrien. I 1915 oprettede han - mens han endnu var finansminister - Central Control Board, der kunne indføre speciel lovgivning omkring salg af alkohol, ligesom man kunne rådgive omkring tiltag til nedsættelse af alkoholforbruget generelt.
Der kom mange mere eller mindre gennemtænkte forslag på bordet, og det førte til en magtkamp mellem regeringen i London og whiskyproducenterne i Skotland. På daværende tidspunkt blev det meste whisky tappet ved omkring 45-50% alkohol. I 1916 ville man fra politisk hold nedsætte grænsen, denne gang til omkring 28% alkohol. Whiskyindustrien protesterede igen, og endnu en gang blev der opnået et kompromis, som standardiserede styrken af whisky overalt i Storbritannien til 42,9%. Ligeledes blev der fastsat en minimumspris. Begrænsningerne og priskontrollen blev ophævet i slutningen af krigen, men i 1920 blev tolden hævet igen, og whiskydestillerier blev påbudt ikke at pålægge stigningen på produkterne. Denne øgede økonomiske byrde betød, at det var umuligt for dem at tappe noget whisky over 40%, og dermed blev minimumsstyrken standardiseret, hvilket senere blev fastsat ved lov. Det faktum, at destillerier aftappede ved en højere styrke før krigen antyder, at de forstod, at alkohol holder på aromaen, og at de ved at nedsætte styrken måske ville tjene flere penge, men at det samtidig forringede kvaliteten.