Ppm - niveau
Mængden af tørv eller ’’peat’’ som bliver brugt under fremstillingsprocessen definerer hvor røget whiskyen i sidste ende bliver. Den præcise mængde bliver angivet i enheden ppm (phenol - parts per million). Hvis det er angivet på flasken hvor mange ppm en whisky besidder, kan du på denne måde få en ide om hvor meget røg du kan forvente. Ppm-niveauet, kan med tiden falde i flaske whisky som har stået halvt fyldt eller under dette, for længe. Det er ikke kun ppm-niveauet der lider i en flaske med for meget ilt i, alle whiskyens kendetegn og styrker falmer med tiden hvis der er for meget ilt i flasken. Derfor kan man med fordel hælde sine sjatter ned på mindre beholdere, hvis man gerne vil have en åben flaske whisky til at holde sin karakter længere.
Læsning af ppm – niveau
En meget mildt røget whisky som eksempelvis Bunnahabhain 12 måles helt nede på omkring 2 ppm. Her fremstår røgen kun som et lille hint i baggrunden og vil i de fleste tilfælde ikke genere nogen, som ellers ikke bryder sig om røget whisky.
En let røget whisky som eksempelvis Highland Park 12 eller Talisker 10, måles på omkring 20 ppm. Her er røgen væsentlig mere fremtrædende og giver en tydelig, men ikke overvældende note af røg. Dette er et rigtig godt sted at starte, for dig som godt kan lide smagen af tørverøg, uden at den dominerer smagsoplevelsen.
En kraftig røget whisky som man kender det fra Islay regionen, måles på alt over 30+ ppm. Eksempelvis ligger Islay klassikeren Ardbeg 10, på omkring 55 ppm. Her er røgen dominant, kraftig og fylder meget i det samlede indtryk af whiskyen.
Der kan gå sport i, hvor kraftigt røget en whisky kan blive. Bruichladdich har 1’pladsen som det destilleri der producerer whisky med det allerhøjeste ppm niveau, med deres fremragende Octomore serie. I denne serie findes der whiskyer som er røget til over 300 ppm. Denne form for whisky kræver tålmodighed såvel som en tyk tegnebog, men gengælder derimod også tjenesten med store sanseoplevelser.
Alternativ røg
Selvom tørverøget whisky er den klart mest anerkendte og udbredte form for røget whisky, så findes der destillerier med en anden tilgang.
For at finde et godt eksempel på dette, skal vi ikke længere end til Give, hvor vi finder Fary Lochan destilleriet. Her bliver der anvendt brændenælder til at ryge malten og det giver en spændende vegetabilsk form for røg i whiskyen.
Hvis vi rejser videre til Island, finder vi Eimverk destilleriet. De producerer Flóki whisky, hvor der er brugt intet mindre end ekskrementer fra får, til at ryge malten. Dette lyder for mange ikke særligt imødekommende, men det er faktisk en gammel islandsk metode at ryge madvarer på og det har også været brugt som en varmekilde. Resultatet taler for sig selv og Flóki whisky bliver nydt af mange whiskyelskere verdenen rundt.
Det sidste eksempel jeg vil komme ind på, finder vi hos amerikanerne, mere specifikt Balcones destilleriet i Texas. Balcones har lavet en røget majs-whiskey ved navn ’’Brimstone’’. Her er der anvendt i en ny metode, hvor selve den færdige whiskey bliver røget med lokalt ’’solristet krat-eg’’ som de selv beskriver det. Denne metode har medført meget omtale og det er meget muligt at det vil blive mere anvendt hos andre amerikanske destillerier i fremtiden.
Allemandseje
Peated whisky eller røget whisky bliver aldrig allemandseje og det er der ikke noget i vejen med. Whiskyverdenen byder på meget andet end røget whisky og der bør være noget at finde for enhver smag. For mit eget vedkommende var jeg slet ikke overbevist, ved mit første møde med røget whisky. Men efter gentagne møder med røget whisky, begyndte jeg virkelig at holde af det. I dag, har flere af de destillerier jeg finder allerkærest, hjemsted i Islay regionen.
