Review af Diageo Special Releases 2024 - Blogindlæg af Luka Gottschalk

Whiskyen præsenteres i en stor æske med en slags ’’neon noir’’ æstetik over designet. Vi ser et spændende mørkt indblik i nattelivet, der kunne minde om et billede fra Blade Runner.

De bløde tanniner fra fadet markerer sin ankomst hurtigt, når næsen møder glasset. Derudover finder jeg noter af brombær, marcipan, valnødder og en parfumeret sødme. Smagen er enormt kraftfuld og fyldig! De to former for rødvinsfade markerer sig tydeligt her og bringer noter af hyldeblomst, blommer, ristet eg og nyristede kaffebønner med sig. Derudover finder jeg en BBQ agtig note som passer rigtig godt sammen med de øvrige indtryk. Denne whisky er helt sin egen…
Eftersmagen er klassisk ’’meaty’’ Mortlach med fuld skrue på de krydrede nuancer af sort peber, gammelt træ og umami fra vinfadene. Efter noget tid kom der nogle forsigtige noter af mynte, lakrids og tobak. Det må siges at være en rigtig dejlig afslutning!

Jeg kan på ingen måde spore mig ind på en gennemsnitsalder for denne whisky. Den kombinerer den kraftfulde smags-eksplosion man kender fra ung whisky, med dybe varme noter der bliver hængende længe efter indtagelse som man kender det fra ældre whisky. Alt i alt, en rigtig dejlig og kompleks dram der tager whisky uden aldersangivelse til det næste niveau. Det kan man som forbruger ganske vidst også i høj grad forvente af en whisky til denne pris!

 

Roseisle 12YO– The Origami Kite 2 – 55,6%

Sidste år var fans af Diageo’s Special Releases med til at opleve produktet af Diageo’s nyeste skud på stammen, fra det relativt nye super-destilleri; Roseisle. Grundlagt i år 2010 og placeret i Speyside regionen, skabt til at producere mange forskellige former for whisky til anvendelse i Diageo’s blandingsprodukter. Til stor fornøjelse for mange nysgerrige whiskynydere, inklusiv undertegnede, blev der som førnævnt udgivet en 12 år gammel Single Malt forrige år. Den fik navnet ’’The Origami Kite’’ og var en dejlig destillatdrevet Single Malt, primært lagret på ex-bourbon fade.

I år har vi fået en fortsættelse ’’The Origami Kite 2’’ og så vidt jeg forstå, er der ingen nævneværdig forskel på fadlagringsmetoden fra sidste års udgivelse. Med forbehold for at jeg husker forkert!

Duften byder på noter af lyst brød, grønne æbler, ananas, vaniljesukker, flødeskum og hasselnøddecreme. Jeg husker tydeligt noten af hasselnøddecreme som et højdepunkt fra sidste års udgivelse, så det er skønt at den går igen! Smagen er sød og frugtig, men også skarp og peberagtigt i indtrykket. Hasselnødderne er ligeledes til stede her, sammen med en dejlig smag af flødekaramel. Eftersmagen bringer lidt noter af kokosflager og maltsødme med sig og bliver hængende moderat længe.

Jeg vil på det kraftigste anbefale at man giver Roseisle 12, et godt stykke tid i glasset inden indtagelse. Mange af de subtile noter kom først frem efter 10-15 minutter i glasset. Dertil skal det siges at Roseisle 12 er et dejligt bekendtskab, men jeg tvivler på at jeg ville kunne adskille denne og sidste års model fra hinanden hvis de blev smagt oppe mod hinanden! Dette skal på ingen måde ses som en negativ udtalelse, da det også sidste år var en dejlig dram. Men måske er der ikke nogen grund til at skynde sig ud og købe dette års Roseisle 12, hvis sidste års model stadigvæk står i samlingen derhjemme. Medmindre du køber for at samle i stedet for at drikke!

 

Singleton of Glen Ord 14YO – Autumn Walk – 54,7%

Dette års Singleton of Glen Ord har fået navnet ’’autumn walk’’ og leveres i en flot æske med et skønt efterårstema, hvor vi ser egeløv i sæsonens farver. Man må sige at stemningen er sat bare ved at kigge på designet! Den er lagret i 14 år på en kombination af first-fill bourbonfade og europæiske egetræsfade.

Duften er dejlig frisk og meget dessertagtig med noter af vaniljeis, honningmelon, pære, banan og en tydelig duft af saltkaramel-fudge.  Hvis man har en sød tand, så løber den allerede i vand! Smagen indfrier forventningerne om en dessertwhisky til det fulde med noter af kagecreme, grønne druer, lyst brød og en behagelig gærsødme. Lidt som man kender det fra en lys kvalitetsøl. Eftersmagen er lang og tilføjer en let krydret dimension til den enormt søde og imødekommende dram. Jeg får lidt noter af kanel, lynghonning, glasur og mælkechokolade.

Selvom det er meningen at denne whisky skal repræsentere efteråret, syntes jeg at den gør sig lige så godt som en frisk sommerdram man kan nyde en lun aften i haven. Jeg vil anbefale denne whisky til dig som er fan af klassisk skotsk single malt, hvor destillatet er i fokus. Det skønne ved bourbonfade er at foruden alt hvad de bringer med sig, så tillader de også at destilleriets husstil kan skinne igennem. Med et solidt destillat som Glen Ord producerer, er dette et glimrende match!

 

Caol Ila 11YO – Ambrosial Feast – 57,3%

Årets overraskelse, må være at der var intet mindre end en Caol Ila at finde i Special Release lineuppet fra Diageo! Jeg er efterhånden så vant til at Caol Ila er lig med uafhængige aftapninger, da jeg fortrækker Islay whisky med det helt tunge skyts på fadstyrken. Så det er sjovt at se en originalaftapning med fuld fadstyrke.
Hvad der så er en endnu større overraskelse, er at denne udgivelse er noget så sjældent som en ikke-røget Caol Ila. Nogle kredse ville kalde det blasfemisk, men jeg vil forsøge at holde mine horisonter åbne! Titlen ’’Ambrosial Feast’’ betyder direkte oversat: Et exceptionelt velsmagende, samt velduftende festmåltid. Det lyder absolut storslået, så os se om den kan leve op til navnet…

Selvom tørverøgen er fraværende, så syntes jeg helt bestemt godt at jeg kan fornemme at dette er en dram fra Islay. Her er et råt, aske agtigt indtryk med noter af lakrids, tobaksblade, rugbrød og en frugtig duft af fersken.
Når man smager på den, så vil man opdage at den maritime styrke som man forbinder med Caol Ila stadigvæk, er til stede. Jeg får noter af friskkværnet sort peber, mere stenfrugt og saltvand.

Denne aftapning minder mig en smule om Bruicladdich’s Classic Laddie som ligeledes er en islay-dram uden tørverøg. Islay karakteren er i høj grad stadigvæk til stede og ved en blindsmagning ville jeg nok gætte på at der var en smule tørverøg involveret alligevel. Det er helt afgjort et sjovt og vellykket eksperiment, da det er velsmagende og spændende dram. Men jeg må være ærlig og sige at jeg fortrækker min Caol Ila med et ordentligt skud tørverøg!

Talisker 8YO – Tidal Churn – 58,7%

Når der årligt udgives Special Releases, kan man nærmest altid regne med at finde en aftapning fra den stormfulde ø; Skye. Det er naturligvis det klassiske destilleri Talisker, som her er tale om!

Talisker har længe markedsført sine produkter med det nordatlantiske hav og dette års udgivelse er ingen undtagelse. Som navnet ’’Tidal Churn’’ antyder er det, det turbulente tidevand temaet. Den er relativt ung, med 8 års fadlagring, så jeg forventer en stærk whisky med masser af pondus!

Selve fadlagringsmetoden må siges at være noget af det mest besynderlige jeg hidtil har læst om fadlagring. Nogle af fadene er blevet skuret på indersiden med roterende stenhjul og de resterende fade har fået en let ristning. Deraf har vi forklaringen på ’’stone-spun and lightly re-toasted casks’’ som det er fremført på etiketten.

Duften er klassisk Talisker, kraftige noter af bålrøg, mælkechokolade, pære, citron og ristet eg. Den er frisk, maritim og en anelse spids!

Smagen er kraftig, jeg fornemmer tydeligt at vi har at gøre med en relativt ung whisky. Heldigvis syntes jeg at det klæder Talisker at have noget potent slagkraft. Der er en underliggende sødme at finde bag det røgede slør. Derudover får jeg også nogle krydrede peber/chilinoter, som Talisker vanligt medbringer.

Selvom der ikke kan prales af en lang fadlagringsperiode, så formår denne Talisker alligevel at blive hængende et hæderligt stykke tid efter indtagelse. Bålrøgen må siges at være den tilbageblivende note.

Årets Special Release fra Talisker begiver sig ikke ud på nye farvande, men byder derimod på et veloplagt gensyn med de kvaliteter som jeg forbinder Talisker med. Måske kan mere kyndige whiskynydere end undertegnede gennemskue hvad den besynderlige fadlagringsproces egentlig bidrager til. Om ikke andet, så lyder det vældig interessant med ’’stone-spun casks’’ og det skaber en lille debat.

Oban 10YO – Coastal Orchard – 58%

Årets udgivelse fra Oban har fået titlen ’’Coastal Orchard’’ og kan oversættes til noget hen ad ’’kystens frugt’’ på Dansk. Oban er som bekendt placeret i det skotske højland, ud til vestkysten. Whisky fra dette område er vanligt præget af en maritim stemning og Oban plejer ikke at være nogen undtagelse!
Den er lagret på en kombination af ældre amerikanske egetræsfade og olorosso fade. Her er ikke tale om et tungt og sherrydryppende olorosso fad, men nærmere et præg der besidder et lettere præg af sherry indflydelse.

Jeg opfatter duften som en anelse skarp og lukket, dog får jeg lidt noter af grapefrugt, blodappelsin og stødt lakridspulver.

Smagen opfatter jeg ligeledes som en anelse skarp og med et tydeligt bittert præg. Den maritime indflydelse er til stede her, sammen med noter af syrlig frugt, hvid peber, havsalt og en smule honningsødme.

Eftersmagen er til den korte side med lidt tilbageblivende noter af søde vindruer og vaniljesirup.

Det kan ikke udelukkes at jeg har smagt denne Oban på en aften hvor min palet har været en anelse afstumpet. Jeg opfatter den ikke som på samme kvalitetsniveau som den øvrige flok og den giver mig en fornemmelse af at fadene der har været anvendt, er ved at være lidt trætte. Jeg vil dog understrege at selv en lettere amputeret Oban, er stadigvæk et glas jeg gerne nyder på en stille aften. Men hvis jeg nu skulle vælge 1 enkelt whisky fra årets lineup, så ville jeg vælge en af de andre.

Lagavulin 12YO – Fireside Tales – 57,4%
Den næste aftapning jeg har haft bekendtskab med, er en fra Islay mastodonterne; Lagavulin. Årets titel er ’’Fireside Tales’’ og et smukt bål er at finde på flasken. Jeg har i den bedste Ron Swanson stil tændt op i brændeovnen og placeret mig med en forhåbentlig dejlig Lagavulin i glasset.
Den er fadlagret på en kombination af first fill ex-bourbon fade og genbrugsfade. Alt tyder på at her er tale om en ganske traditionel Lagavulin.

Næsens første møde med glasset er ganske som forventet, en stor oplevelse! Islay karakteren står stærkt og Lagavulin’s karakteristiske urtede noter blomstrer frem. Jeg får noter af tung tørverøg, røget bacon, salmiak og frisk pebermynte.

Smagen byder på en forstærket version af alt hvad duften bragte med sig! Et stærkt maritimt og saltet udtryk gør sig bemærket med noter af saltlakrids (som en ’’Piratos fra Haribo’’), peberbolcher, ristet egetræ, tørv, mentol og subtile fornemmelser af friskplukket timian.

Tørverøgen og pebermynten bliver hængende længe efter indtagelse og jeg sidder tilbage med en rigtig dejlig oplevelse.

Efter min smag, så byder denne Lagavulin præcis på det som den lover. Vi får en stærk og klassisk Islay-bombe uden nogle overraskelser. Jeg har hørt rygter om at den skulle besidde et lavere indhold af tørv end Lagavulin traditionelt gør, men der må jeg være ærlig og erkende, at jeg det kan jeg ikke smage.

Benrinnes 21YO – Grand Crescendo – 55,4%
Den ældste og dyreste udgivelse i året lineup, er en 21 årig herlighed fra Speyside, mere specifikt; Benrinnes destilleriet. De lange 21 år er tilbragt på en kombination af amerikanske vinfade og europæiske vinfade. Titlen ’’Grand Crescendo’’ lover et storslået klimaks, så det er passende at jeg smager og beskriver denne dram som den allersidste!

Duften byder på mørke noter af friskbagte chokoladebrownies, brændte mandler, rosiner og appelsin. Et dejlig julet duft som passer perfekt til denne årstid! Som i nok ved, så varer julen jo helt frem til påske…

Man mærker tydeligt at her er tale om en moden dram når den rammer tungen. Det er en ganske blid mundfornemmelse på trods af den høje alkoholprocent. Jeg får igen nogle meget kageagtige noter sammen med brunet smør, ristede nødder, abrikos, kiwi og et dejligt umami element fra vinfadene.

Eftersmagen er som forventet lang og behagelig. Kagelementet er det bærende element i eftersmagen, dog med et lille element af tobak.

Når en whisky beskrives i folkemunde som ’’smooth’’ så vil jeg vove at påstå at der er tale om en whisky som denne. Alkoholen er nænsomt integreret og nuancerne er komplekse og dybdegående. Der er ingen tvivl om at det er en dejlig oplevelse at nyde årets udgivelse fra Benrinnes. Men hvis du ikke har de dybeste lommer, så er den prissat temmelig højt. Du kan få 2-3 af de andre Special Releases til den samme pris som denne.

Når det så er kommet af hjerte, så må jeg blot afslutte med at sige at store klimaks, skuffede bestemt ikke!