Forside » Blog » Nyheder » Rom News Review af Nobilis Rum Guyana Uitvlugt 1998 ICB/U 25 yo - af Romblogger Sylvia H. Holm Blogindlæg om det uafhængige Romfirma Nobilis Rom. Vores Rombloger Sylvia H. Holm har smagt på den nye aftapning Indlæg af Sylvia H. Holm Den danske uafhængige aftapper Nobilis Rum har efterhånden udgivet en del rom, og her er et af de nyeste skud på stammen, deres 35. Denne gang går turen atter en gang til Guyana. Rommen er som sagt fra Guyana, nærmere bestemt fra det nedlukkede Uitvlugt destilleri, som i dets sidste håndfuld af produktionsår, husede over de fire mest velkendte apparater fra Guyana; Enmore, Versailles, Port Mourant og Savalle kolonne apparatet. Sidenhen efter lukningen af Uitvlugt lige inden årtusindskiftet, blev alle disse apparater heldigvis bevaret og flyttet til Diamond destilleriet, da Demerara Distillers Limited konsoliderede det hele til én lokation. Som titlen hentyder til er rommen her dog fra tiden i de sene 90’er da Uitvlugt stadig var aktiv, og endnu mere begejstrende for sådan en Savalle nørd som mig, så er det lige netop det apparat rommen stammer fra. Vi har tale om en årgang 1998 Savalle rom, dets marque er ICB/U, et som jeg nogle gange syntes måske kan blive overset en smule. Bevares, det har ikke den samme legende status som så meget andet rom der produceres på dette apparat, men det er meget solid, velsmagende og indbydende rom. Den er tappet med en alder på hele 25 år, en ABV på 58,9% og som en side note, så kan det nævnes at rommen her er kommet til Storbritanien meget kort efter destillering. Her blev den lagt på et brugt rom fad indtil 2001, hvor den derefter bliver flyttet om til et andet brugt rom fad, her har den så hvilet den resterende tid inden den kom på flaske i 2023, med et udbytte på 174 flasker. Umiddelbart melder historien ikke noget om hvilken rom der har været på fadende inden denne, men det har ikke været noget tungt som har sat et stort præg. ICB/U er rom i den lette ende og der skal nok ikke så meget tid til, i et lidt mere ester tungt rom fad fra, eksempelvis Jamaica, før det ville sætte et tydeligt præg. Næsen, paletten og eftersmagen Næsen byder på ret klassiske ICB/U noter, en behagelig sukkerørssødme samt let melasse, uden tvivl et let og delikat destillat, som forventet. Det er måske knap så friskt som andet ICB/U jeg har smagt igennem tiden, dog byder den på lidt mere fylde, lidt mere krop. Der er et hint af citrus og melon, måske et svagt parfumeret strejf som virkelig klær’ den. En virkelig behagelig og poleret næse som er pænt afrundet, let, delikat og indbydende. Paletten starter blidt ud, en god behagelig sødme og cremet tekstur, noter af melasse efterfulgt af lidt tropiske frugter, melon, eventuel et snært af honningmelon, lidt mere specifikt. Der er et blidt og behageligt fadpræg, hvilket giver god mening med den pæne alder på rommen, men det er beskedent, meget velintegreret og giver et lille krydret træk. Eftersmagen byder på de let krydrede noter af fadet, en dejlig cremet sødme som stille og rolig glider over i noter af tørret frugt. Konklusion Dette er uden tvivl en anbefalelsesværdig rom, det er ikke det mest komplekse i verden, men man får alle de goder som ICB/U byder på. En super behagelig, tilpas smagsfuld og meget indbydende rom, som er skøn at drikke, uden den tvinger dig og kræver din opmærksomhed på grund af store kompleksiteter og så videre. Er man til Guyana i alle stilarter, vil man nok føle sig godt tilpas, og er man generelt bare til godt kolonne destilleret rom er det nærmest et must, og til sidst, hvis man er Savalle nørd som mig, så er det bare en fornøjelse at smage noget med den alder, og noget der mere eller mindre bare er som det skal være. Man kan næsten kun nyde sådan her et glas. Skål. Se alle vores aftapninger fra Nobilis Rom her Relaterede produkter Barbados FS 2006 Single Cask 16 år Nobilis Batch 23 Cask Strength Rom 70 cl 65,4% DKK 1.099,00 Guyana Diamond 2002 Single Cask 20 år Nobilis Batch 24 Cask Strength Rom 52,7% DKK 1.199,00 Jamaica Clarendon 2010 Single Cask 11 år Nobilis Batch 25 Cask Strength Rom 70 cl 68,4% DKK 949,00