”Skotlands nationaldigter”
” There is no such uncertainty as a sure thing.” – Robert Burns
Robert Burns var en almindelig dreng, der ligesom enhver anden voksede op i en skotsk bondefamilie. I sin opvækst fik Burns en stor interesse for litteraturen og i en alder af 15 år begyndte han selv at skrive digte. Der gik ikke længe før hans første digt blev udgivet og med stor glæde blev digtet også taget godt imod. Dette var så starten på en fantastisk litterære rejse, som han begav sig ud på, før han gik bort i en alder af 37 år. Ved hans begravelse mødte over 10.000 mennesker op og endda samme dag blev hans yngste søn Maxwell født.
Hans forfatterskab handlede ofte om problemerne blandt de fattige klasser og om hvordan social lighed var et nødvendigt behov i samfundet.
Burns nåede at dele et hav af sine mesterværker, som i dag er blandt de mest kendte digte i Skotland.
Men hvordan kom Burns Supper til?
Burns Supper opstod ved, at en gruppe af Burns nære venner valgte af markere femårsdagen for hans død. Denne begivenhed foregik på Burns Cottage i Alloway og omfattede opførsler af hans livsværk, en tale til ære for ham og selvfølgelig den traditionelle skotske ret, Haggis. Mindehøjtiden havde været så succesfuld at vennerne valgte af bevare den, men denne gang var det til ære for Burns fødselsdag (25. januar) og ikke hans dødsdag.
I dag bliver Burns Supper stadig afholdt den 25. januar, som en del af den skotske tradition. Traditionen er den samme, man samles med vennerne, spiser Haggis, afholder taler og synger sange til ære for Burns.
Haggis er en ret som består af enten fåre- eller kalveindvolde, som er kogt i dyrets mavesæk. Retten anses for at være den skotske nationalret. Hvis du finder Haggis interessant, kan opskriften ses nedenunder.
