Book en minismagning i Whisky.dks bar i Sjølund.
Tema: Begyndersmagningen
Antal smagsprøver: 5 x 2 cl.
Varighed: ca. 60 minutter Smagningen foregår i butikkens åbningstid Sådan gør du: Køb det ønskede antal - Kontakt ordre@whisky.dk for at booke dato og tid. Mød op og få en på opleveren
Whisky oplevelse hos Whisky.dk Pakken indeholder: 5 smagsprøver
Besøg Whisky.dk´s 500 m2 store spiritusunivers og få en kort historie bag de 5 udvalgte whisky smagsoplevelser. Bagefter kan de 3 forskellige whiskyer nydes i Chesterfield sofaen eller mens du går rundt og kigger på de mange flasker.
Vi har åbent hver dag fra 8.15 til 16.00 (fredag kun 15.00) samt den første lørdag i måneden fra 10.00 til 15.00. Butikken ligger i skønne omgivelser lige uden for Kolding i den lille by Sjølund. Whisky.dk ApS, Vejstruprødvej 15, 6093 Sjølund. Man kan ikke køre hjem efter oplevelsen. Min. 18 år for deltagelse.
Besøg Danmarks største spiritusunivers Det er et slaraffenland. Hylder efter hylder bugner af kvalitetsspiritus for enhver smag og i enhver prisklasse i et univers, der emmer af atmosfære og ekspertise. Whisky.dk hedder den 500 kvadratmeter store shop i Sjølund, der i dag rummer Danmarks største udvalg af spiritus og har trofaste kunder fra hele verden. Træd indenfor i en verden af god smag og ægte passion for spiritus af høj kvalitet. Alt hvad hjertet begærer Det er en verden af smag, duft og feinschmeckeri, der åbner sig ved et besøg i shoppen i Sjølund. På hylderne blinker alle de kendte skotske whiskymærker som Ardbeg, Bowmore, Highland Park, Macallan og alle de andre. På rækker ved siden af frister blandt andet japansk, indisk, irsk, amerikansk og sågar dansk whisky. Men selvom shoppen hedder Whisky.dk og kan levere stort set alt indenfor whisky, råder den også over landets største udvalg af kvalitetsrom som Angustura, Ron Barcelo, Ron Zacapa og mange, mange andre. Herudover disker butikken op med et bredt sortiment af både gin, cognac, tequila og alverdens andre spiritusser i høj kvalitet.
Totalrenoveret spiritusmekka
Der er ikke meget kostald over den flotte, stemningsfulde spiritusshop i Sjølund. Ikke desto mindre har de komplet renoverede lokaler engang huset malkekvæg i lange rækker. Whisky.dk har for nyligt haft vokseværk og den fysiske shop er flyttet fra efterhånden trange 160 kvadratmeter til hele 500 kvadratmeter overdådig spiritusoplevelse. Rækkerne af køer er i dag erstattet af endeløse rækker af gode flasker. I midten af shoppen, mellem alle de fristende hylder, står langborde, der bruges til Master Classes og Chesterfield sofaer hvor kunder kan nyde en smagsprøve.
Stor ekspertise
Bag Whisky.dk står Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen, der begge har over 20 års erfaring i spiritusbranchen. Whisky.dk startede som en lille onlineforretning i 2012 og er siden bare vokset og vokset, og virksomheden har nu vundet den danske vækst- og iværksætterpris, Gazelleprisen mange gange. Det er siden starten blevet en stærk nødvendighed også at udvide med mange nye dygtige medarbejdere, der trækker en stor del af læsset – både i hverdagen og ved de store events, Whisky.dk står for.
Udover at bruge deres kæmpe knowhow til at vejlede kunder i shoppen i Sjølund, deler Ulrik og Henrik nemlig ofte ud af deres viden ved både smagninger, messer, whiskyture, auktioner og desuden til kræsne samlere fra hele verden, der kræver ekspertise til fingerspidserne.