GlenAllachie Batch 4 Anmeldelse - Blogindlæg af Whiskymagasinet
I dette blogindlæg har Whiskymagasinet bedt Mads Slot Nielsen, fra whisky-bloggen ”Whiskyhuset” om at lave smagsnoter på tre af de fire nye single casks i GlenAllachie Batch 4 for Denmark. Her er hans noter
GlenAllachie Batch 4 Anmeldelse
Blogindlæg bragt i Whiskymagasinet no 4
Mads Slot Nielsen er 28 år gammel, og arbejder til daglig som IT-Konsulent. I hans fritid er han helt besat af whisky, og han driver whisky-bloggen ”Whiskyhuset”, som har det gode formål at udbrede kendskabet til whisky til danskerne, med fokus på historier, artikler og anmeldelser. Læs mere på: Whiskyhuset.net
GlenAllachie, 2008 – 13 Years Old Speyside Single Malt – 55,2% Cask Strength - Cask no. 2583
Duft: Blød duft af brombær og banan. Brændte mandler og karamel er også tydelig.
Smag: Sød, blød og afrundet smag. Mørk chokolade, kirsebær og tørre mørke frugter. Den er på ingen måde kantet eller tør.
Eftersmag: Eftersmagen er lang og blød. Tørrede frugter og mørk chokolade er mest til stede i slutningen.
Vurdering: Denne whisky skjuler de mere alkoholiske dampe, men den har også søde noter der skjuler den godt med en anelse kompleksitet. Den ville være fin for whiskyelskeren der er til den søde side og som godt kan lide bløde whiskyer.
GlenAllachie, 2009 – 12 Years Old Speyside Single Malt – 59,1% Cask Strength - Cask no. 1040
Duft: Meget genkendelig duft af honning og vanilje. Kandiseret appelsinskal er også til stede.
Smag: Fyldig smag af abrikos, honning og appelsinskal. Den udtørrer munden med søde eksotiske frugtnoter af mango. Eftersmag: Lang eftersmag grundet den høje alkoholprocent, appelsinskal er igen at finde til slut.
Vurdering: Man finder ofte eksotiske noter i whisky når der bliver vinfade involveret. De er altid spændende, da det er så forskelligt hvilket resultat man får ud af det, og denne er ikke en undtagelse. Alt i alt en rigtig dejlig whisky.
GlenAllachie, 2009 – 13 Years Old Speyside Single Malt – 57,9% Cask Strength - Cask no. 804.973
Duft: Sødlig duft af tørrede frugter, røde æbler, mildt ristede nødder og karamel.
Smag: Klassisk tørre oloroso smag. Meget fyldig af fad, rosiner og læder. Smagen er kantet, men sødlig.
Eftersmag: Tør og lang eftersmag af tørrede frugter og karamel. Fantastisk afrundning!
Vurdering: Det er en rigtig fin whisky, som både er kantet, tør og sød. Den udtrykker sig klart i noterne, og har en fantastisk fylde
Blog anmeldelse - har du også en interesse i spiritus?
Vil du gerne dele din viden - så kontakt Whisky.dk med forslag til hvad emnet kunne handle om.