cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Review fra Whiskymalten.dk

Review fra Whiskymalten.dk

Gæsteindlæg fra Whiskymalten.dk som har smagt på to Laphroaig 

Laphroaig The Whisky.dk Series - Review fra Whiskymalten.dk

En Laphroaig fra uafhængige aftappere er ikke noget man ser så ofte på markedet da man som regel gerne vil beskytte brandet Laphroaig. Det er dog lykkedes de to whiskydealere fra sjølund Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen at få lavet ikke bare en men to unikke Laphroaig tapninger til deres egen serie af whisky, The Whisky.dk series. I denne første anmeldelse til FOL Danmark vil vi smage og vurderer

Laphroaig 2001/2010 9 års og Laphroaig 2000/2010 10 års.

Ser man på flaskerne så er der især to ting der springer i øjnene for en Laphroaig elsker. De er begge tappet ved 46% og der er IKKE brugt karamel for at give den, den klassiske gylden farve som findes i stort set alle Laphroaig tapninger med nogle undtagelser. Ja okay 46% er jo stadigvæk en nedvanding af whiskyen, alligevel er det 6% mere end hvad Laphroaig selv tilbyder deres kunder, helt klart et kæmpe plus herfra.

Laphroaig 2001/2010 9 års

Tager man forsigtigt glasset op til næsen så bliver man mødt med en velkendt duft af tørv, jod og frugter. Det der er mere interessant er når de ædle dråber langsomt forkæler både gane og tunge mens den ret hurtigt sparker efter med de flotte 46%

Her er ikke så mange af de kendte smags noter som man kender fra en klassisk Laphroaig 10 år, alligevel giver den nok smag af tang, jod og tørv til at man ikke er i tvivl om at man drikker en Laphroaig. Peat er der ikke så meget af, det har dog heller ikke været kendetegnet for Laphroaig da der på Islay findes whiskyer med meget mere markant røg.

Laphroaig 9 års falder hurtigt til rette i ganen og efter kort tid fremstår den tør. Det er ikke en af de whisker som bliver hængende i lang tid efter og jeg vil da vove at påstå at inden den første dram har ramt bunden så er man klar til smag nummer to.  70 cl får altså hurtigt ben at gå på hvis man vil komme den lidt særprægede tørhed til livs som opstår når glasset er tømt

Tager man derimod Laphroaig 10 års 2000/2010 så jubler man stadigvæk over de flotte 46% som tilbydes og når også den rammer ganen så ved man at det er Laphroaig der tilbydes. Her er der dog tale om at man stort set rammer den samme klassiske smag fra en 10 års blot tilsat de flotte 46% og så i naturlig farve.

Duften virker en anelse mere sprittet og man er egentlig lidt i tvivl om det nu også er fra Laphroaig at whiskyen kommer eller om den blandet sammen med rester fra Big Peats blends. Heldigvis er duft og smag som regel lidt forskellig så uden at skulle sidde en hel aften med snuden i whiskyen og bare dufte løs ja så skal den jo heldigvis indtages gennem ganen og det er her at den kommer til sin rette.

Tørheden som 9 års tilbyder er slet og ret ikke tilstede på 10 års og det sidste år virker som om at det er godt givet ud. Smagen her minder aller mest om en Laphroaig Select uden at det er dårligt på noget som helst punkt.

Konklusion

Er der value for Money i sådanne to tapninger fra The Whisky series? Umiddelbart vil jeg klart sige ja. 46% unchillfiltered natural color....what’s not to like som man siger.

Vil man flotte sig med en flot grøn flaske eller tør man overgive sig til The Whisky Series så vil jeg klart anbefale at give det et skud. Til en pris af 549 og 699 så er det altså et supplement til en god aften i selvskab med Laphroaig.

Gæsteindlæg - har du også en interesse i spiritus?

Vil du gerne dele din viden og oplevelser med andre - så kontakt Whisky.dk med forslag til hvad emnet kunne handle om.


Se hele serien fra The Whisky.dk Series