Smagekommentarer
Duften er fyldt med toffee, kakao, smør, kokos, vanilje og læder, mens den fyldige smag primært indeholder elementer af toffee, kakao, smør, kokos og kaffe.
Rombasen er Trinidad, men den er tilført næsten samme mængde Barbados samt lidt Jamaica. Produceret i spansk stil, dvs. lavet på melasse og tilsat sukker, da det er den mest populære romstil hos danskerne.
Caraibe Ron er en ny romserie – blended af Søren Beyer fra H.J. Hansen Vin. Det er så vidt vides første gang, siden Sct. Croix var dansk, at et dansk firma med en dansk masterblender laver rom.
Idéen med Caraibe Ron er at lave en serie unikke, gamle, fadlagrede rom af høj kvalitet til forbrugervenlige priser.
De første tre blends - Amalie, Charlotte og Peter - i Caraibe-serien blev lanceret i Danmark i begyndelsen af september 2011, og de har fået en forrygende modtagelse. De danske navne på rommene er en hyldest til de personer, der gennem historien har ydet en væsentlig indsats for Danmark i Caribien.
Amalie, Charlotte og Peter har hidtil været med til fem romsmagninger, og i konkurrence med andre gode fadlagrede rom har Peter vundet tre af smagningerne, mens den i hele fire af smagningerne er kåret til bedste køb til prisen.
Med 8 millioner liter rom potentielt til rådighed fra 29 destillerier fra ni lande kan Søren Beyer og H.J. Hansen Vin lave stort set alle de typer rom, de måtte ønske. De første tre rom i Caraibe-serien, Amalie, Charlotte og Peter, er alle blends lavet i spansk stil. Dette betyder, at rommen er lavet på melasse, som er det restprodukt, man får, når man har raffineret sukkeret.
Den spanske stil er den sødeste af de forskellige romstilarter, og Amalie, Charlotte og Peter ligger i den tørre ende af den spanske stil.
Lige netop denne stil er bevidst valgt for at appellere til de mange, der holder af en god, gammel, fadlagret rom, som man kan drikke rent. Grunden til, at vi har valgt at lade rommen være i den tørre ende af den søde rom, skyldes, at hvis rommen bliver for sød, overdøves alle de øvrige nuancer, og man vil kun kunne smage sødmen.