Invergordon 1988/2017 aftappet af Blackadder Raw Cask på 29 år - En Single Grain Scotch Whisky på 51,5%
En super lækker grainwhisky med 29 år på bagen, som giver dybde og kompleksitet til whiskyen. Blackadder aftapper altid ved fuld fadstyrke, så man selv kan eksperimentere med et par dråber vand. Denne Invergordon fra 1988 har masser af grainsødme i næsen fra sherryfadet, det har ligget på. Smagsnoter af nødder, rosiner og behagelig maltsødme. Man fornemmer ikke, at Invergordon 1988 Blackadder Raw Cask er over 50% i alkoholstyrken. Komplekssmag og lang finish. Wooow
Destilleri: Invergordon
Aftapper: Blackadder Raw Cask
Årgang: Distilled: 01/02/1988 Bottled: 10/2017
Alder: 29 år
Type: Single Grain Scotch Whisky
Fad nummer/type: Single Refill Sherry Hogshead ref. 8102
Alc. styrke: 51,5 %
Antal flasker: 296 stk.
Un-chillfiltered
Natural Colour
70 cl.
Blackadder ejes af Robin Tucek, en af veteranerne indenfor whiskybranchen. Robin Tucek går aldrig på kompromis.
Vi kan præsentere den helt autentiske vare. Single Grain Whisky aftappet direkte fra fad på flaske uden filtrering. Her er alt med alle smagsnuancer ja sågar partikler og bundfald. Det giver virkelig associationer til destilleriernes varehuse hvor fadene er stablet op. Metoden giver meget smagsfulde, ekstra kraftige og fyldige grains. Nyd Blackadder Raw Cask!
På et direkte spørgsmål til Robin Tucek om, hvorvidt der var patent på idéen med ”Raw Cask”, blev dette afvist, men han mente ikke, at andre ”turde” at filtrere så groft, som Blackadder gør det. Normalt filtrerer man til ”2”, mens Blackadder filtrerer til ”5”. En sidegevinst er naturligvis også, at man får ca. 1-2% mere ud af et fad dvs. 2-4 flasker mere, end hvis man filtrerer finere.
Det største problem med disse aftapninger er, at det er enkeltfads aftapninger, og derfor tale om relativ få flasker pr produktion - så falder man over ”favoritten”, kan det være svært at finde flere flasker efterfølgende. Blackadder køber regelmæssigt fade til modning - i dag har man ca 200 fade liggende forskellige steder i Skotland, der venter på det rigtige tidspunkt for aftapning.