Angostura 7 år Trinidad Caribbean Rom 70 cl 40%
Et vidunderligt blødt blend af lette, middel og kraftige romdestillater fra Angosturas kolonneapparat, modnet 7 år på nye egefade. Smagen er intens og velafbalanceret. Den gyldne rom bør nydes ublandet: Giv den 1 minuts stilhed i glasset, så kommer rommens ædle herkomst til sine fulde ret! MASTER i kategorien Gold Rums up to Seven Years, Rum Masters 2011
Destilleri: Angostura
Alder: 7 år
Type: Caribbean Rom
Alc. styrke: 40 %
70 cl.
I 1820 rejser den tyske doktor Siegert til Venezuela for at hjælpe oprøreren Simon Bolivar i hans kamp mod den spanske overmagt. På den tid dør soldater og søfolk rask væk af feber og maveonder, og i sin egenskab af generallæge i oprørshæren sætter Siegert sig for at producere en effektiv medicin af de lokale urter og planter. Allerede i 1824 er Siegerts mikstur ved at blive berømt, og hele skibsladninger af den bitre, helbredende drik sendes ud fra havnebyen Angostura ved det caribiske hav. England og Trinidad er blandt de første eksportmarkeder, og senere flyttes hele virksomheden til tvillingestaten Trinidad & Tobago, hvor den stadig er hjemhørende.
Angosturas næste skridt er både naturligt og logisk. For når en af verdens dygtigste spiritusproducenter alligevel er flyttet til Caribien, hvor sukkerrørene vokser lige uden for døren, ligger det lige for at skabe en fornem rom. Det sker allerede i starten af 1900-tallet, og i dag destillerer Angostura hvert eneste år over 50 millioner liter rom i forskellige elegante aftapninger til glæde for den hastigt voksende skare af dedikerede rom-aficionados. Angostura er således et milliardforetagende med langt flere strenge at spille på end den legendariske Angostura-bitter
Angosturas historie
"Our rums are 100% Trinidadian, made in one distillery on one island. Much like a single malt, only better." - John Georges, Angustura Master Destiller
Den hæderkronede, gamle spiritusproducent Angostura har hovedkvarter i Trinidads hovedstad Port of Spain. Her arbejder seriøse folk som Master Destiller John Georges, der i de sidste otte år har høstet så mange medaljer ved internationale spirituskonkurrencer, at Angostura i dag kan prale af at fremstille intet mindre end verdens mest prisbelønnede serie af rommer!
Alene ved Rum Master Competition 2012 ("verdensmesterskabet i rom") scorede Angostura guld i syv kategorier. I den vigtigste smagskategori vandt Angostura Reserva, Angostura 5 years, Angostura 7 years, Angostura 1919 og Angostura 1824. Der var desuden to gange guld for den smukke indpakning.
Successen skyldes uden tvivl den store omhu, der lægges i arbejdet med at udvikle de forskellige årgange. Processen med at blende er hos Angostura en blanding af solid videnskab og forfinet kunst, der er lagt i hænderne på ganske få folk med særlige evner.
Hele Angosturas portefølje - fra den bløde, hvide 3-års Reserva, der er en forrygende cocktail-mixer, til den ædle, 12 år gamle 1824 - er lagret på egefade, der tidligere har været brugt til bourbon-produktion. Det giver nogle komplekse, bløde smagsoplevelser, som få andre romproducenter kan matche. Vanille, citrus og banan går igen, og de fem rommer bliver således en hyldest til den skønne natur, de er skabt af.
Gennembruddet kom i 1824
Hvis navnet Angostura forekommer bekendt, er det ingen tilfældighed. Angostura er navnet på en af verdens mest kendte og udbredte bittere. Historien om Angostura er godt stof. I 1820 rejser den tyske doktor Siegert til Venezuela for at hjælpe oprøreren Simon Bolivar i hans kamp mod den spanske overmagt.
På den tid dør soldater og søfolk rask væk af feber og maveonder, og i sin egenskab af generallæge i oprørshæren sætter Siegert sig for at producere en effektiv medicin af lokale urter og planter. I 1824 er Siegerts mikstur så berømt, at hele skibsladninger af den bitre, helbredende drik sendes ud fra havnebyen Angostura ved det caribiske hav. England og Trinidad er blandt de første eksportmarkeder
Senere flyttes hele virksomheden til tvillingestaten Trinidad & Tobago, hvor den stadig er hjemhørende. Det næste skridt er både naturligt og logisk. For når en af verdens dygtigste spiritusproducenter slår sit hovedkarter op i et område, hvor sukkerrørene vokser lige uden for døren, ligger det lige for at skabe en fornem rom. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet starter Angosturas romeventyr.
I dag destillerer Angostura hvert eneste år over 50 millioner liter rom i forskellige elegante aftapninger til glæde for den hastigt voksende skare af dedikerede rom-aficionados verden over.
5 x guld
Rum Master Competition 2012 - "verdensmesterskabet i rom"
ANGOSTURA© RESERVA WHITE RUM
Superblød, let hvid rom, modnet 3 år på nye egefade. Der er tropiske frugter, bananer og kokosnød i smagen. Genial til long drinks og cocktails, men den gode rom kan sagtens nydes alene eller med is.
ANGOSTURA© 5 YEAR OLD GOLD RUM
Et silkeblødt blend af lette og kraftige rommer, destilleret på Angosturas fem-kolonneapparat, modnet 5 år, herefter let filtreret gennem trækul. Smagen har noter af brændt karamel, vanille og æble. Perfekt til bare at nippe, men også uforlignelig i en Manhattan eller en Old Fashioned.
ANGOSTURA© 7 YEAR OLD DARK RUM
Et vidunderligt blødt blend af lette, middel og kraftige rommer, destilleret på Angosturas kolonneapparat, modnet 7 år på nye egefade. Smagen er intens og velafbalanceret. Den gyldne rom bør nydes ublandet: Giv den 1 minuts stilhed i glasset, så kommer rommens ædle herkomst til sine fulde ret!
ANGOSTURA© 1919 PREMIUM RUM
Denne verdensberømte premium rum er et blend af lette og kraftige melassebaserede rommer, som er modnet mindst 8 år. En række af verdens mest anerkendte, uafhængige eksperter rangerer "1919" blandt Caribiens absolut bedste lagrede rommer. Smagen er ekstremt blød og velafrundet med fyldige noter af kakao, melasse, karamel og vanille.
ANGOSTURA© 1824 HAND-CASKED PREMIUM RUM
Angostura’s Master Blender skaber denne exceptionelle rom i hånden: Et blend af de fineste modnede rommer fyldes med største omhu på brændte egefade og lagres nu i mindst 12 år. Farven er flot mørk, teksturen blød som silke, kroppen fyldig, smagen næsten sensuel med fuldtonede noter af sød melasse, vanille, honning, krydderier og cognac. En uovertruffen rom til den kræsne kender